Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Pressemeddelelser fra KHL

Presseforum

Vores presseforum indeholder pressemeddelelser fra KHL, KHLs bestyrelse, landmænd og andre, der har udtalt sig på KHLs vegne - i samarbejde med KHL.

PRESSEMEDDELELSER

13. marts 2019 | 150-ÅRIG MED MOD PÅ FREMTIDEN

Trods alvorlige udfordringer som tørke, dårlig høst og vigende priser havde KHLs formand Hans Damgaard alligevel meget at glæde sig over, da han aflagde beretning for 150 tilmeldte på foreningens generalforsamling d. 12. marts. Den 150 år gamle, men yderst aktive forening oplever stor efterspørgsel i rådgivningsforretningen, har en god økonomi og er i stand til at holde på sine medlemmer.


14. januar 2019 | KHL PRÆMIERER SINE MEDLEMMER

Et godt regnskabsår i KHL har nu smittet kontant af på foreningens medlemmer, som samlet får ca 850.000 kr. tilbagebetalt af foreningens overskud i 2018.


21. november 2018 | AFLIVNING AF ERHVERVSHAVNEN I KOLDING ER EN GIGANTISK MAVEPLASKER

Sådan udtaler formand Hans Damgaard i en pressemeddelelse om kommunen beslutning om at nedlægge Kolding Havn. "- Kolding Kommune vil miste vækst og produktionsarbejdspladser, fordi det ikke længere kan betale sig for mange virksomheder at etablere sig eller drive forretning i Kolding, når erhvervshavnen forsvinder", fortsætter Hans Damgaard.


5. juli 2018 | TØRKEN KAN FÅ KONSEKVENSER FOR LANDMANDEN ...

- Hos KHL vil vi gerne hjælpe med at skabe kontakt mellem landmænd med overskud og landmænd, der mangler eksempelvis grovfoder og halm, siger bestyrelsesmedlem Peter Baungaard Sørensen, KHL. Derfor er det en oplagt mulighed at benytte sig af KHL Børsen, hvor du kan sætte varer til salg og samtidig også søge efter mangelvarer.


15. MARTS 2018 | KHL VIL PRÆMIERE SINE MEDLEMMER

Kolding Herreds Landbrugsforening fylder 150 år i 2019, men alderen tynger bestemt ikke den aktive forening, der oplever stor efterspørgsel i rådgivningsforretningen, har en god økonomi og som bygger ud i 2018. Tilfredshed med et godt 2017 for dansk landbrug og en fast tro på fremtiden trods store udfordringer skinnede igennem da formand Hans Damgaard aflage beretning for ca. 150 engagerede deltagere.


13. MARTS 2018 | KHL TRIVES OG FORMÅR AT TILPASSE SIG UDVIKLINGEN I LANDBRUGET

- Der er rigtig meget at glæde sig over i Kolding Herreds Landbrugsforening. Samtidig med, at de fleste af foreningens medlemmer havde et positivt 2017, øgede KHL omsætningen i rådgivningsforretningen og giver overskud.


11. JANUAR 2018 | LANDBRUGET SKAL IKKE VÆRE EN DEL AF BEKYMRINGSINDUSTRIEN

- Stop nu snakken om krise i landbruget! Den er baseret på prognoser, der sjældent holder vand i en branche, hvor forskellen på succes og fiasko kan være en god høst eller pludselig og uventet stor efterspørgsel på svinekød siger formanden for Kolding Herreds Landbrugsforening Hans Damgaard.


16. NOVEMBER 2017 | KHL STYRKER ØKOLOGIRÅDGIVNINGEN MED ERFAREN PLANTEAVLSKONSULENT

- KHL favner alle produktionsformer, og foreningen har mange økologer blandt sine medlemmer og kunder. Efterspørgslen på økologirådgivning er stigende. Derfor har vi valgt, at Helge Lund (én af vores erfarne planteavlskonsulenter) skal løfte økologirådgivningen for KHL, fortæller Planteavlschef Anders Smedemand Musse.


11. OKTOBER 2017 | KHL OPFORDRER TIL SAMMENHOLD MELLEM KONVENTIONELLE OG ØKOLOGISKE LANDMÆND

- Vi er alle landmænd med stolte traditioner for at stå sammen, og det uanset om vi driver konventionelt eller økologisk landbrug. Derfor accepterer vi ikke at blive spillet ud mod hinanden på baggrund af en dagsorden uden meget hold i virkeligheden, siger Hans Damgaard, formand for Kolding Herreds Landbrugsforening.


9. MAJ 2017 | VANDRÅDENE TRÆKKER I GUMMISTØVLERNE

- Sammen med andre aktører i vandrådet, blandt andet ornitologer og lystfiskere, får vi nu mulighed for at give vandløbene et rigtigt virkeligshedstjek baseret på de faktiske forhold og muligheder, så fiskenes ynglepladser sikres og afvandingen bliver tilstrækkelig, siger Poul Bøving Christensen, næstformand i KHLs forening.


16. MARTS 2017 | LANDBOFORENING BYGGER FOR FREMTIDEN

- Udvidelselsplanerne for KHL blev præsenteret af direkt Niels Peter Madsen på foreningens generalforsamling. - Rådgivningsforretningen vokser, og KHL får flere og flere medarbejdere i disse år. Om 3 år kan vi ikke rumme flere medarbejdere i de nuværende lokaler, så det giver god mening af udvide, fortæller Niels Peter Madsen ...


14. MARTS 2017 | SUND FORENING TILPASSER SIG UDVIKLINGEN I LANDBRUGET

- KHL tilpasser sig på alle måder udviklingen i landbruget, og rådgivningsforretningen vokser. Stor efterspørgsel på mange af foreningens ydelser samt styring af økonomien har medført et godt resultat for 2016, fortæller bestyrelsesformand Hans Damgaard. Samtidig må vi dog erkende, at der bliver stadig færre og færre landmænd ...


13. MARTS 2017 | KHL ØNSKER FOKUS PÅ VANDAFLEDNING

I samarbejde med kommunerne vil KHL gå foran, når den nye vandløbslov støbes. - Det er nødvendigt med fokus på området, den manglende vandafledning rammer ikke kun landmanden, men også husejeren og kommunerne, siger Hans Damgaard, formand for KHL.


24. FEBRUAR 2017 | KHL MED I STÆRK SVINERÅDGIVNING

I en tid med øget specialisering og stor efterspørgsel på de bedste kompetencer i svinerådgivningen ser jeg det som en styrke for KHL’s kunder, at foreningen nu bliver medejer af en af landets stærkeste rådgivningsvirksomheder på svin, siger formanden for Fokusgruppe Svin hos KHL, Hans Christian Carstensen.


12. JANUAR 2017 | KHL UDLODDER ANDEL AF OVERSKUD TIL MEDLEMMERNE

- KHL er en forening, der skal have en sund økonomi, og når der er god business i foreningen, kan vi også agere som et andet selskab eller andelsselskab, der udbetaler udbytte til sine aktionær, siger Hans Damgaard, formand for KHLs bestyrelse.


5. JANUAR 2017 | "VI TAGER DET SURE MED DET SØDE" - KHL OM MÅLRETTEDE EFTERAFGRØDER

- Vi bakker 100 % op om aftalen vedrørende målrettede efterafgrøder. I sin helhed er aftalen et stort plus for dansk landbrug, fordi vores kvælstofkvote nu nogenlunde er på niveau med vores nabolande, udtaler Hans Damaard, formand for KHLs bestyrelse i pressen.


15. NOVEMBER 2016 | KHLS BENARBEJDE MED TIL AT ÆNDRE PRAKSIS: "FORBUD MOD AFBRÆNDING AF HEGNSAFKLIP ER EN FUSER"

- Det er nu atter tilladt at afbrænde hegnsklip fra markhegn i Kolding Kommune. Sagen illustrerer med al tydelighed, at det kan betale sig for en landboforening at forsøge at påvirke kommunale beslutninger, og det tidligere forbud mod afbrænding af hegnsafklip i vores kommune har vist sig at være en fuser, siger formanden for Kolding Herreds Landbrugsforening, Hans Damgaard.