Miljøminister så på ny natur og vådområder

I dag var miljøminister Lea Wermelin på besøg hos landmand Peter Hindbo. Hun var inviteret af Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL, og Kolding Kommune, der gerne ville drøfte vandmiljøindsats og vise ministeren, hvordan man kan forvandle landbrugsjord med lav dyrkningsværdi til værdifuld natur.

Landmand Peter Hindbo, der har sin ejendom i Lejrskov vest for Kolding, er godt i gang med at forvandle et stykke tidligere landbrugsjord til værdifuld natur. Forvandlingen sker med støtte fra Den Danske Naturfond og i tæt samarbejde med SEGES og Kolding Kommune, der vil overvåge arealet og følge udviklingen af både flora og fauna.

Peter Hindbo vil hellere end gerne bidrage til, at vi får ny natur i Danmark, men selvom hans indsats er et skoleeksempel på, hvordan det kan lykkes at skabe ny natur, er det også et projekt, der er blevet til på trods.

- Som tingene er i dag, er det en meget dårlig forretning for en landmand at udlægge landbrugsjord til natur. For Peter Hindbo har det selvfølgelig været en stor hjælp at få støtte fra Naturfonden, men det ændrer ikke på, at det er en underskudsforretning. Men Danmark har brug for større og sammenhængende naturarealer, hvis vi skal stoppe tabet af arter. Det er en samfundsinteresse og derfor håber vi, at ministeren i dag har fået øjnene op for, at det er nødvendigt med statslig støtte, hvis det skal lykkes, fortæller udvalgsformand Birgitte Kragh fra Kolding Kommune, der sammen med Peter Hindbo og formand for KHL, Hans Damgaard var vært for besøget.

LANG VEJ FOR AT KOMME I MÅL MED VÅDOMRÅDER

Peter Hindbo har også, i tilknytning til det nye naturområde, været med til at etablere et minivådområde på cirka 4000 kvm.

Vådområder bidrager til at reducere kvælstof- og fosforudledningen og både landbrug og kommuner vil gerne samarbejde om at etablere nye vådområder, men oplever udfordringer. Det er svært at opfylde målsætningen i statens vandområdeplaner og det er især i hovedoplandet til Lillebælt, hvor det er svært at nå i mål, fordi der mangler projektområder. Typografien i de sydøstjyske kommuner gør, at det er vanskeligt at finde større sammenhængende arealer, der er egnede til anlæg af vådområder. Desuden er der i samme område allerede anlagt en del vådområder.

Birgitte Kragh og Hans Damgaard efterlyser derfor at få nye virkemidler i spil for at kunne nå i mål med at reducere kvælstofudledningen. Det kunne f.eks. være at give mulighed for at etablere små naturlige vådområder under en mindre bureaukratisk ordning end den eksisterende vådområdeordning. De to siger samstemmende, at rammerne er tilstede for at arbejde med de nye værktøjer både i KHL og Kolding Kommune, idet der er stor tradition for at samarbejde og sammen udvikle løsninger for at nå så langt som muligt.

- I landbruget er vi i fuld gang med at levere på vandmiljøområdet. Men de landmænd, som f.eks. lige nu står i kø for at anlægge minivådområder oplever stadig for mange bureaukratiske benspænd. Vores motivation udfordres alvorligt, når forskerne regner fejl og målstregen flyttes, og ikke mindst når øgede efterafgrødekrav trækkes ned over os uden varsel og dialog. Vi har et rigtig godt samarbejde med vores kommuner, og vi står f.eks. i Lillebælt-oplandet skulder ved skulder for at kunne levere på de krævede miljømål, også selvom det ser svært ud. Derfor har vi behov for at staten spiller med, og hjælper os med flere redskaber, supplerer Hans Damgaard.

HOLDT ÅBNINGSTALE PÅ KONFERENCE

Efter besøget hos Peter Hindbo holdt Lea Wermelin åbningstale på konferencen i Kolding ’Hjælp Lillebælt – hvordan genopretter vi natur- og miljøforholdene?’ Konferencen blev holdt af en række foreninger og interesseorganisationer. Formålet med konferencen var at kickstarte et tværkommunalt samarbejde mellem Lillebælt-kommunerne med sigte på at udvikle fælles løsninger på de udfordringer Lillebælt står overfor med få torsk og fladfisk. Lea Wermelin sagde efter konferencen:

- Det er meget vigtigt at få genoprettet et sundt og naturrigt Lillebælt. Alt for længe er der sket for lidt, når det kommer til at prioritere vores fælles natur og et godt havmiljø. Derfor er er det godt at blive klogere på de udforinger, vi står over for. Samtidig er jeg glad for tidligere på dagen at have set eksempler på konkrete løsninger, der kan være med til at hjælpe Lillebælt.