Skatterådgiver // økonomikonsulent

Skatterådgiver // økonomikonsulent

Vi søger en erfaren og engageret skatteekspert, der kan udarbejde skattestrategier og årsrapporter samt være med til at styrke økonomi og digitalisering hos vores landmænd og andre mindre selvstændige erhvervsdrivende.

KHLs ambition er at være landets bedste rådgivningsvirksomhed for landmænd og andre erhvervsdrivende, og der skal du være med til at styrke og udvikle rådgivningen på det skattemæssige område i et allerede stærkt team. Som økonomikonsulent og skatterådgiver hos os får du ansvaret for din egen kundegruppe både med landbrugs- og byerhverv.

Du bliver en del af et stærkt team af skatterådgiver og assistenter med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og du får gode muligheder for at præge afdelingens udvikling.

Jobbet

Med din solide erfaring yder du rådgivning og sparring primært på det skattemæssige område, og samtidig hjælper du kunderne med den digitalte omstilling, som mange af dem har brug for at styrke yderligere.

Du bidrager til at indfri ambitionerne gennem fokus på skatteoptimering, skattestrategier og digitalisering for dine kunder. Du færdiggør skatteregnskaber og årsrapporter og udarbejder ejendomshandler samt generationsskifter, alt sammen ud fra dine erfaringer med selskaber og virksomhedsskatteordningen og ud fra dine evner til både at lytte og udtrykke dine meninger.

Personprofil

Du er reg. revisor, cand.merc.aud., HD-R, cand.agro. eller måske jordbrugsteknolog. Det vigtigste er, at du har erfaring med rådgivning, gerne fra et lignende job.

Med din servicemindede, åbne og engagerede tilgang har du kunden i centrum for den selvstændige og individuelle rådgivning, du yder. På de interne linjer har du lysten til, sammen med dine kolleger i afdelingen, at udvikle KHLs rådgivning på det selskabs- og skattemæssige område.

Du bliver en del af et team og en virksomhed, der ikke går på kompromis, og som sætter en ære i at rådgive med hjertet.

Har du brug for at vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder økonomi & HR-chef Marie Kock Pedersen på T: +45 2365 9748.

Du kan også kontakte POULSEN på T: +45 7539 3431.

Søg stillingen

Du kan søge stillingen som skatterådgiver hos KHL direkte her: POULSEN-job.dk

Alle forspørgsler og ansøgninger behandles fortroligt.

Marie Kock Pedersen

Marie Kock Pedersen

Afdelingsleder økonomi & HR-chef

KHL er en slagkraftig organisation

– og et stærkt politisk og fagligt hus, der er kendt for sammenhæng, troværdighed og klare holdninger med basis i værdierne åbenhed, ærlighed, nærhed og ansvarlighed.

Foreningen og virksomheden arbejder for, at der skal være livskvalitet og økonomi i det at være landmand og bo på landet – og for at give kunderne, både på landet og i byerne, konkurrencedygtig rådgivning i særklasse.

KHL indgang