Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Værd at vide om udenlandsk arbejdskraft

SKAT har udarbejdet et omfattende informationsmateriale til arbejdsgivere, der beskæftiger udenlandske medarbejdere. Desuden har de udarbejdet en guide, som indeholder de ting, der er nødvendige at kende til, når man skal ansætte udenlandske medarbejdere.

I guiden findes blandt andet følgende tjekliste, som er medvirkende til, at medarbejderen kommer godt fra start i Danmark.

  • Din medarbejder skal have et skattepersonnummer og en forskudsopgørelse med skattekort. Søg om det via den digitale ansøgning
  • Husk kopi af pas eller Id-kort og vielsesattest samt kopi af underskrevet ansættelseskontrakt
  • Plus dansk opholds- og arbejdstilladelse, hvis din medarbejder ikke er statsborger i et EU-land, Schweiz eller et nordisk land. Har man et skattepersonnummer fra tidligere ophold, er det vigtigt at skrive det på den digitale ansøgning
  • Din medarbejder skal have et NemID. Dette klares via Borgerservice, hvor det kan være en god idé at medbringe et vitterlighedsvidne. Medbring pas eller Id-kort
  • Din medarbejder skal have en NemKonto. Kontakt en dansk bank omkring dette. Det er også muligt at få en udenlandsk konto som NemKonto
  • Som arbejdsgiver skal du hente din medarbejders skattekort i eIndkomst. Du får et brev med skattepersonnummeret og besked om, hvornår skattekortet er klar. Brevet sendes via digital post.

Derudover indeholder guiden også oplysning om skattepligtsforhold, fradragsmuligheder og de ting, der skal gøres, når den udenlandske medarbejder rejser hjem.

Guiden kan findes under skat.dk/udenlandsk-medarbejder.

SKATTEPLIGTSFORHOLD

Her beskrives, hvordan de enkelte begreber som fuldt skattepligtig, begrænset skattepligtig samt dobbeltdomicileret (har bolig både i Danmark og i hjemlandet) og skattemæssigt hjemmehørende ved dobbeltdomicil skal forstås.

Det er beskrevet på en enkel og overskuelig måde, der i overordnet form giver et godt udgangspunkt for medarbejderens skattepligtsforhold.

Siden om skattepligt indeholder også en beskrivelse af, hvornår medarbejderne kan anvende den særlige grænsegængerregel, som nogle af de udenlandske medarbejdere kan beskattes efter.

NÅR MEDARBEJDEREN REJSER HJEM

Siden indeholder også en tjekliste, som med fordel kan følges, når medarbejderen rejser hjem. Her fremgår blandt andet, hvilke oplysninger, der skal sende ind til SKAT og vejledning til at blive frameldt Folkeregisteret.

SØG RÅDGIVNING

Selvom SKAT er gode til at vejlede om emnet, skal du være opmærksom på, at der er mange faldgruber vedrørende skattepligtsforhold og fradrag, som du og medarbejderen kan falde i. Er du det mindste i tvivl, så kontakt mig med det samme.

 

Inge Kloster Iversen, skattechef

Inge Kloster Iversen

Skattechef
T: +45 7634 1733
M: +45 2421 1733
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.