Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Kollapset gylletank

Kollaps af en gylletank kan være livsfarligt for de mennesker der måtte befinde sig tæt ved. Desuden kan en sådan ulykke medføre store økonomiske omkostninger og få konsekvenser for miljøet – og oprydningen tager tid.

KHL Indkøbsklub har lavet en rabataftale med en autoriseret gyllebeholder-kontrollant, så du kan sikre dig en konkurrencedygtig pris på det nødvendige eftersyn af gylletanken.

Pas på ukrudtssprøjtningen i det varme vejr

Pas på ukrudtssprøjtningen under de ekstreme vejrforhold lige nu

De først såede marker med vintersæd er nu kommet op og sprøjtesporene er synlige og ville dermed normalt være klar til ukrudtssprøjtningen.  Vejret og temperaturerne er dog langt fra normale i år, så derfor anbefaler vi på det kraftigste at vente med ukrudtsbekæmpelsen.

Mælkereduktionsordningen 2016

Mælkereduktionsordningen er åben for ansøgninger frem til 21. september kl. 12.00.

Ordningen har til formål at reducere mælkeproduktionen samlet set i EU. Der kan udbetales 14 Euro pr 100 kg reduceret mælk. Dvs. du kan få ca. 1 kr. pr kg mælk du reducerer din levering med i oktober, november og december - set i forhold til samme periode sidste år.

Kampen mod magtarrogance i Danish Crown begynder i græshøjde

KHLs formand Hans Damgaard opfordrer DC-andelshaverne til at gøre deres stemme gældende og komme ind i kampen.

Nyheden om at Danish Crowns tidligere topchef Kjeld Johannesen er hyret som særlig rådgiver for topledelsen i den store russiske slagterikoncern, Miratorg, har skabt stor opsigt i landbruget. Hans Damgaard, formand for Kolding Herreds Landbrugsforening, opfordrer utilfredse andelshavere til at gøre deres stemmer aktivt gældende, for at komme hvad han betegner som ”magtarrogancen” i DC til livs.

- Jeg måtte ærligt talt lige kigge en ekstra gang i kalenderen, da jeg hørte nyheden om Kjeld Johannesens nye job hos russiske Miratorg. Var det mon en forsinket aprilsnar? Der kunne i hvert fald umuligt have været givet en fratrædelsesgodtgørelse på 20 millioner kroner, uden at der samtidig var indføjet en konkurrenceklausul i kontrakten mellem DC og Kjeld Johannesen.

Bestil rapstilsyn hos KHL!

Vi ved af erfaring, at det er vigtigt at tjekke rapsmarken jævnligt, og især i den tidlige fase er marken sårbar over for f.eks. snegleangreb. Men vi ved også, at august og september er travle måneder, hvor høst og såning af vintersæd naturligvis er prioriteret højt, og vi tilbyder derfor at tjekke din rapsmark med jævne mellemrum for dig.

For 95 kr/ha tilser vi din raps 3-4 gange frem til ca. d. 1. oktober (min. 15 ha).

Moden hvede

Ved høsttid er det årligt tilbagevendende, at der er mediestorm om landbrugets anvendelse af glyphosat før høst af det modne korn. LandbrugsInfo har d. 5. august 2016 udgivet denne artikel om, HVORFOR det er tilladt at sprøjte med glyphosat før høst.

Den faglige dokumentation for godkendelsen af glyphosat før høst føles ofte milevidt fra mange af de oplysninger, som når frem i medierne.