Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Grovfoderregistrering

Udbyttemåling af grovfoder har været diskuteret i mange år. Ved at bruge en finsnitter med flowmåler i majsmarken, kan du nemt og enkelt registrere dit udbytte og score nyttig viden til næste års planlægning.

På de fleste kvægbedrifter er registrering af grovfoderudbytte endnu ikke helt optimalt, hvilket ofte kommer til udtryk ved, at grovfoderforbruget i stalden er for højt eller for lavt. Nu, hvor majshøsten står for døren, er tiden inde til at få styr på de teknologiske muligheder, som findes i dag.

Metoder til opgørelse af grovfoderudbytte

Der findes flere forskellige metoder med hver sine fordele og ulemper. Her er nævnt nogle af dem:

  • Flow- og tørstofmåling på finsnitter
  • Bro-overkørselsvægt + tørstofmåling
  • Tælle læs på markniveau og kontrolveje enkelte læs
  • Opmåle rumfang af den færdige stak + tørstofmåling evt. grovfoderanalyse.    

Når du vælger metode, skal du have for øje, at udbyttemålingerne skal kunne foretages mest muligt nøjagtig med mindst muligt ekstra arbejde.

Flow- og tørstofmåling på finsnitter

Mange maskinstationer har investeret i en flowmåler på finsnitteren. Ved en jævnlig kalibrering kan de anvendes, og giver et ganske godt billede af udbyttet målt i kg grønmasse. Ønsker du det, kan udbyttet registreres på markniveau. Desuden er det muligt at data fra flowmåleren kan overføres direkte til mark-online, og dermed er lagret til fremtidig brug og opgørelser.    

En flowmåler registrerer kg grønmasse. Du skal være opmærksom på, at der altid vil være et ensileringstab på typisk 2 - 5 %. Størrelsen af ensileringstabet afhænger af ensileringen - jo bedre ensileringsforhold des mindre ensileringstab. Desuden vil der være et indlægning- og udtagningstab. Dette tab afhænger af management og forhold omkring stakken.  

Brug din planteavlskonsulent som sparringspartner

Registrering af udbytte kan give nyttig viden om udbyttet på de enkelte majsmarker.  Med den korrekte registrering af synlige data i mark-online, kan du, eventuelt i samarbejde med din planteavlskonsulent, nemmere planlægge næste års såning og høst.

Har du udfordringer med overførsel af data til mark-online, kan du altid spørge din planteavlskonsulent til råds. Og med data lagret i mark-online kan konsulenten yde en bedre rådgivning.

Yderligere informationer

Vil du vide mere, kan du rette henvendelse til:

Helge Lund
Planteavlskonsulent KHL
T: +45 2911 7786
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
eller Christian Raun
Driftsøkonomikonsulent KHL
T: +45 4025 2666
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.