Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Muldvarpekursus

Har du problemer med muldvarpe eller mosegrise, så tag et kig her. Institut for Agroøkologi holder i februar og marts måned nemlig giftkursus i bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise med fosforbrinteudviklende midler.

Kurset er kun for dig og eventuelle ansatte, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse på egen bedrift eller erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre, og som skal købe og bruge midler i fareklasse ”meget giftig” til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise, hvilket vil sige fosforbrinteudviklende pellets, der nedlægges i dyrenes gangsystemer. Kurset er også for ansatte hos forhandlere.

Penge retur til sukkerroeavlere

Tilbage i produktionsårene 1999/2000 og 2000/2001 er der opkrævet for meget i produktionsafgifter på sukker. Dette ønsker man nu at rette op på, så de retmæssige producenter kan få deres penge retur. Tilbagebetalingen omfatter ca. 6.300 sukkerroeavlere, der står til at modtage et beløb mellem kr. 90,- og kr. 215.000,- hver især.

De fleste af de landmænd, der har dyrket sukkerroer i de nævnte perioder har allerede fået besked fra Miljø- og Fødevareministeret, men der findes flere. Måske har du kendskab til nogle, eller måske er det dig selv, der endnu ikke har hørt fra ministeriet.

Kom rotterne til livs

En lovændring gør det nu muligt for ejere af landbrugsbedrifter at opnå autorisation til at bekæmpe af rotter med gift på egen ejendom. Vær opmærksom på at ulovlig besiddelse af rottegift kan udløse store bøder.

Det har siden 2010 ikke været lovligt for privatpersoner, herunder landmænd, at udføre rottebekæmpelse med kemiske midler. Derfor har der kun været den mulighed, enten at benytte den kommunale bekæmpelsesordning eller at indgå aftale med virksomheder med særlig autorisation for at udføre rottebekæmpelse med rottegift på ejendommen.

Baltic Pipe

I forbindelse med, at Energinet har varslet de indledende besøg hos hver enkelt lodsejer, er der flere, der har spurgt ind til, hvordan man skal forholde sig til Energinets henvendelse. Det håber vi at give jeg svar på her:

STIL SPØRGSMÅL

Vi opfordrer til, at du holder mødet med Energinet, men lader være med at underskrive eller indgå aftaler. Det er vigtigt for vores fælles muligheder fremadrettet, at vi som lodsejere står sammen.

Kapitelstakster 2018

Kapitelstaksterne angiver de gennemsnitlige handelspriser, landmændene har opnået ved salg af korn i perioden juli - december.

Tallene er indberettet af kornopkøberne.

Jagtlejekontrakt vildsvin

Har du jagtmarker eller udlejer du sådanne, er det måske værd at kigge med her. Spotter du eller nogle af de andre et vildsvin er det nemlig godt at vide, hvilke regler man skal forholde sig til.

På vegne af Landbrug & Fødevarer har SEGES udarbejdet et bud på et tillæg til en jagtlejekontrakt vedrørende regulering af vildsvin. Tillægget er til fri afbenyttelse.