Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Når økonomien udfordrer

Hvordan er det at være landmandsfamilie i en tid, hvor banken for alvor sætter spørgsmålstegn ved en fremtid som landmand?

Skrevet af socialkonsulent Solvejg Høj

Udfordringerne er ofte, at landmandsfamiliens og bankens oplevelse og opfattelse af samarbejde er vidt forskellige. Brud på normerne for opnåelse af tillid og samarbejde opstår jævnligt. Nogle gange formår parterne at få det bedste ud af en særdeles svær situation – andre gange lykkes det ikke. Denne artikel er skrevet ud fra familiens vinkel, bankes er temmelig sikkert en helt anden.

Køb af gården

Ida og Bo købte gården i fri handel for 11 år siden. Begge er landbrugsuddannede og arbejder sammen om en smågriseproduktion. Parret har to børn. 4 ansatte arbejder på gården.

I december 2010 lukkede banken for kreditgivning. Det gik rimeligt i 2011 med en stram økonomistyring og nogenlunde priser. Banken var tæt på, der var mange møder, men året gik uden, at parret mistede optimismen.

Samtidig betød besparelserne dog, at både inventar og dyr skulle klare sig efter bedste evne. Ingen udskiftning eller investeringer.

I 2012 fik parret et lån på 1 mill. kr. og dyr og inventar fik et løft. I 2014 lignede resultaterne de kendte fra 2010. Parret havde en god dialog med banken og tilværelsen var ok.

Rutsjeturen ned ad bakke

I 2015 viste budgettet et underskud på 1 mill. kr., og banken reagerede prompte: Der måtte ikke bruges penge. Den gode dialog med banken fik en brat ende, da parret fik ny bankrådgiver.

Vedkommende forlangte, at parret benyttede en konkret økonomikonsulent i en anden landboforening. Efter protester fik parret lov til at benytte en konsulent i deres egen forening. Et møde i efteråret gik rigtig godt, syntes parret. De gik glade hjem, men banken var ikke tilfreds.

Efter aftale med banken blev en ny konsulent inddraget. Der blev sat faglige mål, og blev de opnået, kunne der blive tale om nyinvesteringer.

Banken krævede salgsfuldmagt

Indtil maj 2015 var alt betalt og resultaterne på vej op. Så faldt priserne og banken krævede salgsfuldmagt. Banken orienterede parret om, at der var mange opringninger fra en ejendomsmægler, der havde interesserede købere. Da Bo ringede til den pågældende ejendoms-mægler fandt han ud af, at det ikke var sandt.

Fra bankens side blev det også nævnt, at kreditforeningen ville få gården i brugelig pant, hvis ikke der blev lavet salgsfuldmagt. Efterfølgende ville gården blive tømt på en uge. Bo ringede til kreditforeningen og fik oplyst, at det ikke var fremgangsmåden.

I september fik parret valget mellem en frivillig rekonstruktion med samme bank - og dermed eftergivelse af x antal millioner. Samtidig skulle salgsfuldmagten underskrives. Parret meldte fra på grund af manglende tillid. Efterfølgende afviste banken rekonstruktionen.

”Dyrevelfærd er landmandens ansvar” lød det fra banken, da de afviste at betale for strømregningen. – Vi vidste, de ikke ville lukke for strømmen, men kunne ikke se hvad næste skridt ville være, fortæller Bo. Herefter betalte banken ingen regninger og fastholdt deres krav om salgsfuldmagt.

På dette tidspunkt henvendte parret sig til mig for at tale om fortid, nutid og en eventuel fremtid på gården.

Voldsomt værditab

I slutningen af september 2015 sættes gården til brugelig pant. En advokat samt en repræsentant fra kreditforeningen kom på besøg og gennemgik bedriften. Økonomien går nu gennem advokatens firma.

Bo aflønnes af kreditforeningen. Han og Ida arbejder helt, som de plejer. Faktisk anstrenger de sig begge til det yderste, for de har stadig et håb om at blive på gården. De når 33 smågrise pr årsso.

Det er to måneder siden, de har kunnet få penge fra til privatforbruget. Ida har lidt penge. Hun har også råd til at betale de 30.000 kr., der skal lægges til LEB - til en afklaring af, om gården stadig kan ejes parret, eventuelt af Ida.

Fakta er, at gården engang var 47 mill. kr. værd. Nu vurderes den til 30 mill. kr.

Besætning og inventar er nedslidt, men ½ mill. kkr. vil gøre underværker og få resultaterne yderligere i vejret, vurderer Ida og Bo. Den mulighed vil en ny ejer få, og parret mener, de også har ret til at få den chance. Budgettet er lagt indtil jul. Det forventes at ”gå i nul”. Der spares alle vegne, og der foretages kun nødtørftige reparationer.

Historier fra hverdagen

Parret har et dygtigt personale, som gør sig umage. Ida fortæller:

- En dag begyndte en so at fare i drægtighedsstalden - lige der, hvor spalterne var i stykker. Det lykkedes os at få soen ind i farestalden. De små grise fik et lunt bad og mælk, og alle overlevede. Det var en stor glæde, men samtidig trist, at det kunne ske – det var et jo et tegn på, at inventaret trænger til reparation.

- Hvordan kan man arbejde roligt med sine dyr, når man selv er enormt stresset”, siger Bo, og fortsætter: - Dyrene kan sagtens mærke, at man ikke er godt tilpas, og de er derfor sværere at arbejde med.

Taget på stalden smuldrer og det regner ned. Der gives kun lov til at reparere lige præcis de steder, hvor taget ikke er tæt. Der kommer en del post fra banken, ofte om fredagen. Det giver en drøj og bekymrende weekend, da der ikke er nogen at få fat på før mandag.

Hvordan har Ida, Bo og resten af familien det?

Parret arbejder meget, og har som mål at vise gode resultater. Motivationen er oftest i top. Det er en drøj tid med søvnløse nætter og usikker fremtid. Humøret svinger på en måde, der er voldsomt belastende.

Ét af børnene har tydeligt mærket, at forældrene har problemer. Hun reagerer med uro og større krav om tryghed. Vante episoder med børnene kan være mere krævende, da forældrenes tålmodighed helt generelt er på hård prøve. Overskuddet er mindre, lunten kortere.

Set i bakspejlet har den bankansatte været med til at øge belastningen. Der har været flere perioder, hvor familien, udover den daglige bekymring og de søvnløse nætter, har følt sig direkte krænkede af ufin adfærd. Parret føler ikke, at deres overholdelse af aftaler er mødt med samme stabilitet som tidligere. I en lang svær fase er det en belastning ikke at have tillid til bankens ansatte.

Mål nummer 1

Familien står midt i orkanens øje. Drømmen er at blive på gården, men ikke for enhver pris. Fremtiden med eller uden gård skal skabes, så tilværelsen atter kan blive god og tryg og give familien balance i hverdagen. For Ida og Bo er det vigtigste at holde sammen på familien.

Har du brug for én at snakke med?

Solvejg Høj

Socialkonsulent
M: +45 4036 8788
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Solvejg Høj