Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Samarbejde med Syddansk Økologi

Siden KHL Økologi i foråret er blevet en del af Syddansk Økologi, er der afholdt flere kurser, møder og temadage i det nye samarbejde. Blandt andet blev der afholdt en velbesøgt temadag omkring dyrkning og muligheder i lupindyrkning.

Syddansk Økologi er et samarbejde mellem økologirådgivningen i Landbosyd, Sønderjysk Landboforening (SLF), Landbrugsrådgivning Syd (LRS) og Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL).

Der er ikke tale om en sammenlægning af rådgivningen i de enkelte foreninger, men derimod tale om et netværk og et samarbejde omkring kurser, faglige møder, erfagrupper samt faglig sparring mellem både rådgivere og landmænd.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FORENINGER

Samarbejdet betyder blandt andet, at de faglige møder, som de enkelte foreninger holder inden for økologi, også tilbydes landmænd i de øvrige foreninger i Syddansk Økologi.

Det betyder også, at der er tilknyttet rådgivere inden for både planteavl, fjerkræ, byggeri, projektansøgninger svin, kvæg og driftsøkonomi. Det giver mulighed for at tilbyde forskellige typer af rådgivning inden for økologi til alle kunder i de fire foreninger.

Har man et spørgsmål, som den enkelte rådgiver i den ene forening ikke har mulighed for, at svare på, kan vi henvise til en relevant rådgiver i et af de andre huse.

HVAD BYDER FREMTIDEN PÅ?

På det seneste har vi også haft held til at formidle købs- og salgsaftaler på afgrøder, direkte mellem flere landmænd. Måske er det no
get, vi skal arbejde mere med i det nye år.

I 2021 sætter Syddansk Økologi blandt andet fokus på protein. Er der stemning for det, vil vi oprette erfagrupper, hvor vi har fokus på dyrkning af proteinafgrøder.

Kommende økologiske arrangementer offentliggøres på Syddansk Økologis hjemmeside www.sdø.dk samt på KHLs hjemmeside www.khl.dk.

Du kan også kontakte vores KHL Økologiteam, der alle er klar til at svare på dine spørgsmål.

Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår