Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Ingen dispensation til efterafgrøder

Landbrugsstyrelsen melder ud, at der i øjeblikket ikke gives dispensation fra at etablere efterafgrøder på grund af tørken, men situationen følges tæt.

Deres udmelding er, at det stadig er for tidligt at vurdere, om tørken får betydning for etablering af efterafgrøderne. Fortsætter tørken, så situationen ændrer sig, melder de konkret ud, hvordan man skal forholde sig.

Skaf dig et overblik over de forskellige efterafgrødeordninger, og hvilke muligheder der er, hvis tørken fortsætter:

MFO-EFTERAFGRØDER

Der er frist frem til 20. august til at etablere MFO-efterafgrøder, og det er endnu for tidligt at vurdere udviklingen af tørkesituationen frem til denne frist. Med hensyn til udsået MFO-græsudlæg, der er dårligt fremspiret, vurderes udviklingen i tørkesituationen. Ændrer den sig ikke, vil Landbrugsstyrelsen overveje, om der er tale om ekstraordinære omstændigheder, som giver mulighed for at åbne op for en udskydelse af såfristen eller en tilpasning af dækningsgraden af MFO-afgrøderne på markerne.

PLIGTIGE EFTERAFGRØDER OG HUSDYREFTERAFGRØDER

Disse ordninger er designet fleksibelt til at kunne håndtere år som i år, hvor det kan være vanskeligt at etablere efterafgrøder. Man kan i år som dette trække på bedriftens overskydende efterafgrøder fra tidligere planperioder (efterafgrødebanken). Det er også muligt at overdrage overskydende efterafgrøder mellem bedrifter inden for samme planperiode. I sidste ende kan man nedsætte kvælstofkvoten for det følgende forår, hvis det ikke er muligt at etablere efterafgrøderne eller få overdraget efterafgrøder fra andre bedrifter.

FRIVILLIGE OG OBLIGATORISKE MÅLRETTEDE EFTERAFGRØDER

Man kan ikke anvende overskud i efterafgrødebanken eller overskydende efterafgrøder fra anden bedrift, men man kan vælge reduceret kvælstofkvote for det følgende forår. Hvis efterafgrøderne ikke lever op til kriterierne om etableringsgrad, underkendes arealet ved en kontrol, og bedriften får nedsat kvælstofkvoten det følgende år. Har man søgt om tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder, vil tilskuddet desuden blive reduceret, hvis efterafgrøderne ikke lever op til kriterierne om etableringsgrad. Man kan efter reglerne om tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder søge om at fastholde sit tilskud, hvis efterafgrøden er forsøgt udlagt, men ikke tilstrækkeligt fremspiret Man vil dog få en kvotereduktion uanset, hvis efterafgrøderne ikke er tilstrækkeligt fremspiret.

KVÆGUNDTAGELSEN: KRAV OM 80 % AFGRØDER MED HØJT KVÆLSTOFOPTAG OG LANG VÆKSTSÆSON

Hvis man har en undtagelsesbedrift (tidligere kaldet 2,3 DE), kan man komme i en ekstra svær situation, hvis græsudlægget og græsefterafgrøder ikke spirer på grund af tørken. Bestemmelserne i den såkaldte kvægundtagelse stammer direkte fra en afgørelse i EU-Kommissionen. Hvis tørken fortsætter, vil Miljø- og Fødevareministeriet derfor tage kontakt til EU-Kommissionen, og drøfte mulighederne for håndtering af udfordringen. Det er fortsat vigtigt, at man har sået græsset og derfor gjort alt for, at græsset kunne etablere sig, så snart vejret tillod det.