Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Grenafbrænding efter høst

Vidste du, at der er stor forskel på reglerne af grenafbrænding fra hegnsklipning fra kommune til kommune? I nogle kommuner er det direkte forbudt at afbrænde grenaffald - og afbrænding af grenaffald kan udløse store bøder.

I andre kommuner kræves der ansøgning om dispensation. Endelig er der kommuner, hvor afbrænding af grenaffald fra pleje af læhegn er tilladt så længe beredskabets regler for afbrænding overholdes. Regler for afbrænding af affald reguleres af Affaldsbekendtgørelsen og kommunernes eget regulativ for erhvervsaffald.

Sæt dig ind i reglerne

Har du behov for afbrænding af grenaffald, anbefaler vi derfor, at du sætter dig godt og grundigt ind i de lokale regler. Vi anbefaler også, at du til hver en tid kontakter beredskabet inden du går i gang med afbrænding. Så er beredskabet orienteret i fald der kommer klager fra naboer eller forbipasserende.

Husk at overholde afstandsregler og undgå, at røgen driver ind over beboede områder og veje.

Vær også særlig opmærksom på forøget brandfare pga. det meget tørre vejr.

Arbejdet med kommunerne

KHL arbejder på at få lempet reglerne hos de kommuner, som har restriktiv praksis. Det er vores vurdering, at det i de fleste tilfælde ikke kan betale sig, hverken tidsmæssigt, praktisk eller økonomisk, at bruge de relativt begrænsede mængder grenaffald til andet fx flis.

Mere information

Vil du vide mere om afbrænding af grenaffald, kan du kontakte afdelingsleder Lars Schmidt på t: +45 7634 1715 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.