Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

GenerationsskifteAf Ole Maagaard

”Vi har haft mange overfladiske snakke, så det er rart, når det hele bliver konkret.” Søren Frank og hans far har sammen med KHL sat retningen for deres generationsskifte med ejerskifteværktøjer fra SEGES og lidt god kemi.

Landmand Søren Frank og hans far producerer omkring 4.000 slagtesvin årligt, og dyrker derudover korn, raps og frøgræs på 100 ha jord. Deres gård Karensminde ligger naturskønt tæt på Vejle Fjord, men det er ikke de smukke omgivelser, der lige nu fylder mest i deres tanker.

Søren og hans far arbejder nemlig på at gennemføre et generationsskifte med hjælp fra KHL. De har erfaret, at rammerne omkring et generationsskifte skal være i orden, hvis skiftet skal gennemføres med succes.

- Med ejerskifteværktøjer fra SEGES, en udførlig dagsorden og god kemi mellem de implicerede parter er processen godt i gang. Det fungerer på en god måde. Når man har en dagsorden, er der ikke noget, man ikke får snakket om - specielt dagsordenen var meget relevant i forhold til den problematik, vi sidder med. Ejerskifteværktøjet fra SEGES er et fint værktøj at have, fortæller Søren Frank, og fortsætter: - Det er nogle gange rart, at der er én, der tager teten, så man får lukket de ting ned, man allerede har snakket om. Man kan blive ved med at snakke om det samme, men man skal også videre, understreger Søren Frank.

Søren Frank og hans far har kun lige taget hul på generationsskiftet, men ejerskifteværktøjerne adresserer alle faser i et ejerskifte. Disse værktøjer kan helt klart, i samarbejde med din rådgiver, være med til at sætte en god ramme om et generationsskifte og den videre proces. Budskabet er, at man kan aldrig kan komme for tidligt i gang med et generationsskifte, da der mange parametre i processen, der skal diskuteres og træffes beslutninger omkring.

KONTAKT

Har du spørgsmål til ejer- og generationsskifter, og vil du vide mere om værktøjerne fra SEGES, kan du kontakte driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen på T: +45 7634 1771 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.