Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Pressemeddelelse: På tirsdag præsenteres den landsdækkende regnskabsanalyse. Data fra mere end 250 landbrugsregnskaber tegner et billede af dansk landbrug, og giver et solidt grundlag for prognosen for 2022. Flere ting som klimaeffektivitet, soliditet og fokus på familien springer i øjnene.


Der er flere ting i den største landsdækkende regnskabsanalyse fra de fire rådgivningsvirksomheder; VKST, KHL, LandboSyd og LandboNord, der tyder på, at danske landmænd har øje for flere bundlinjer. Klimaeffektivitet, styrket soliditet og fokus på familien springer i øjnene. En stor stigning i energi og foderpriser betyder, at der i 2022 også skal holdes et øget fokus på risikostyring.

Den landsdækkende regnskabsanalyse fra de fire rådgivningsvirksomheder inden for dansk landbrug: VKST, KHL, LandboSyd og LandboNord, er nu klar. Data fra mere end 250 landbrugsregnskaber tegner et billede af dansk landbrug anno 2021, og giver et solidt grundlag for prognosen for 2022.

Overordnet set har mælkeproducenterne haft et godt år, hvor de blandt andet har formået at øge deres egenkapital med knap 25 pct., mens griseproducenterne blev hårdt ramt pga. af svigtende priser på grise. Planteavlerne har haft en god indtjening i 2021. I marken fik planteavlerne gode priser for deres produkter.

Det gode budskab er helt klart, at danske landmænd i det store hele afvikler gæld og ruster sig til fremtiden ved at betale af på deres bankgæld og blive mere klimaeffektive – blandt andet ved at øge fodereffektiviteten. Landmanden anno 2022 har lyttet til de gode råd om konsolidering, afdrag på gæld og har et ændret mindset i forhold til, at der vil være store og uforudsete udsving på markedet.

- Vi kan se, at landmændene tænker strategi i både virksomhed, den grønne omstilling og på det personlige plan. De sparer i højere grad op til pension – også selvom indtjeningen måske har været dalende. Det gør alt andet lige fremtidige dialoger om generationsskifte nemmere, fordi der allerede er lagt penge til side til den tredje alder. I forhold til den grønne omstilling kan vi se eksempler på, at det også kan være en god forretning, siger chefkonsulent økonomi i KHL, Claus Bech Jensen.

Græsset er blevet grønnere for mælkeproducenterne

Der er godt nyt til mælkeproducenterne. Det er gået ualmindeligt godt, og det er især mælkeprisen, der har gjort en forskel. Med stigninger på 22 øre for de konventionelle og 16 øre for økologerne betyder det alene en forbedret bundlinje på hhv. 700.000 kr. og 400.000 kr. for analysens typiske mælkeproducent.

De konventionelle mælkeproducenter tjener således 1,8 mio. kr. på 284 årskøer, mens økologerne tjener 1,7 mio. kr. på 253 årskøer.

Indenfor mælkeproducenterne har de økologiske mælkeproducenter haft den største fremgang i dækningsbidrag pr. årsko, som er steget med cirka 3600 kr./ko. Udover prisstigning har økologerne formået at øge mælkeydelsen pr. ko med næsten 400 kg EKM. Ydelsen for de konventionelle mælkeproducenter er stort set uændret.

Desværre stiger kapacitetsomkostningerne for såvel konventionelle og økologer med ca. 7 pct. Hovedsageligt grundet stigninger på løn og energi.

Med den øgede indtjening konsoliderer mælkeproducenterne sig med 750.000 kr. for de konventionelle og 650.000 kr. for økologerne.

- Mælkeproducenterne tjener penge, når de går på arbejde. Det har ikke altid været en selvfølge. Egenkapitalen er på den måde steget med 1 mio. kr. svarende til næsten 25 pct. i forhold til sidste år. Det har været tiltrængt. En soliditet på 13 pct. er dog stadigvæk for lav i en verden, hvor udsvingene kan være voldsomme. Sammenligner vi med andre driftsgrene i landbruget, ligger de med over 20 pct. i soliditet, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

Effektivitet giver bonus på flere bundlinjer

Mælkeproducenterne er blevet mere effektive til at producere mælk på den samme mængde foder. Det er ikke kun godt for indtjeningen men også på klimaregnskabet. Både de konventionelle og økologiske mælkeproducenter har reduceret deres foderforbrug med 3 - 4 pct. For den typiske mælkeproducent betyder det en foderbesparelse på mellem 100.000 – 200.000 kr. om året.

- Mælkeproducenternes fokus på højere fodereffektivitet gavner således både den økonomiske som den klimamæssige bundlinje. Begge dele motiverer landmanden i dagligdagen, fordi det gavner miljøet, og der er penge i det. Det nye klimaregnskab bliver et hjælpeværktøj til at opnå yderligere effekt på bundlinjerne siger strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord, Louise R. Hermansen.

Griseproducenterne bevarer soliditeten på trods af omstændighederne

2021 bød på skrap kost for griseproducenterne. Der var fald i resultaterne som følge af fald i afregningsprisen på smågrise og svinekød kombineret med stigende foderpriser.

Værst gik det ud over soholderne, hvis resultat faldt med 2,0 mio. kr. til 300.000 kr. Derimod kunne slagtesvineproducenterne nøjes med et fald på 400.000 kr. og et resultat på 1,4 mio. kr. Soholderne måtte i gennemsnit indkassere et fald i smågriseprisen på 103 kr. i forhold til sidste år.

- Der er dog særdeles stor variation mellem de enkelte producenter afhængig af, hvilket marked grisen blev solgt på. Det kan være på pulje- og eksportmarkederne kontra den danske beregnede notering. Modsat har de ekstra lave pulje- og eksportpriser været med til at stabilisere mange slagtesvineproducenters resultat, siger afdelingschef for økonomirådgivning i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen.

Analysen viser, at der indenfor griseproduktion er foderprisstigninger på 7-8 pct. på alle driftsgene. Det giver en højere fremstillingspris, og kræver at producenterne har godt styr på omkostningerne:

- På trods af, at griseproducenterne er kommet dårligt gennem 2021, så kan vi se, at de har haft fokus på at kigge fremad forstået på den måde, at de fortsat betaler af på bankgælden og har fokus på omkostningerne. Det er også værd at bemærke, at på trods af de faldende resultater viser analysen, at alle grene af griseproduktionen formår at holde eller endda forøge deres soliditetsgrad, siger Anders Peter Frederiksen.

Han hæfter sig også ved andelen af slagtegriseproducenter, som afsætter til det danske marked.

- Flere griseproducenter overvejer i øjeblikket deres forretningsmodel. Vi kan se, at dem der er med til at sikre danske arbejdspladser i følgeerhvervene, har haft en mindre nedgang i indtjeningen end dem, der har sendt grise ud af landet. Den udvikling er med til at sikre en vigtig fødevareproduktion i Danmark, siger Anders Peter Frederiksen.

Planteavlens fremgang ses direkte på bundlinjen

Selvom der traditionelt set er store regionale forskelle indenfor planteavl, har der i hele landet været medvind i marken, næsten uanset hvilken type afgrøder, der har været tale om. Planteavlerne forbedrer således deres resultat med 445.000 kr. til 1.062.000 kr. I forbindelsen med fremgangen, er der især én ting, der springer i øjnene.

- De gode afregningspriser har ikke påvirket planteavlernes adfærd, og der er realiseret omkostninger, som er uændret i forhold til 2020. Det betyder, at hele fremgangen i afregningspriserne aflejres på bundlinjen. Det er sjældent, at en fremgang i bruttoudbyttet kan genfindes 100 pct. på bundlinjen. Det er godt gået, siger afdelingsleder for økonomirådgivningen i VKST, Mie Nøhr Andersen.

Planteavlerne formår at holde både stykomkostninger og kontante kapacitetsomkostninger målt per hektar på samme niveau som i 2020. Det er bemærkelsesværdigt, da der generelt har været stigende omkostninger, så de uændrede omkostninger ved stigende priser er lig med effektivitetsfremgang.

Vårbyg og hvede udgør forsat en stor del af arealet, udbyttemæssigt skuffer vårbyggen, mens udbyttet af hveden er steget. De forbedrede afregningspriser gør, at dækningsbidrag per hektar stiger med ca. 1.000 kr. Der er stor variation mellem resultaterne alt efter hvornår høsten er blevet solgt.

Planteavlerne er også aktive udenfor vækstsæsonen og øger deres indtjening fra andre aktiviteter (end planteavl) med 145.000 kr.

Et udfordrende år i vente

På baggrund af den omfattende regnskabsanalyse af de mere end 250 regnskaber kommer de fire rådgivningsvirksomheder med følgende prognoser:

Planteavl: Et år på samme gode niveau som i 2021 – dog kommer gødning til at spille en rolle, da prisen på gødning er tredoblet på kort tid.

Mælkeproducenter: Året er startet godt, og der er tegn på, at det høje prisniveau fortsætter i 2022. Der vil være et fortsat fokus på effektiviteten både på ydelse og foder. Indtjeningen forventes derfor at være højere.

Grise: Udfordrende år. Stigning i foderpriserne og pres på salgspriserne gør det til en stor udfordring, hvis der ikke sker en ændring i markedet. Det afgørende i den sammenhæng er timingen af hvornår den forventede prisændring sker.

Hør mere om analysen

I de kommende dage vil der være mulighed for at dykke yderligere ned i analysen. Tirsdag d. 8. februar afholdes der tre landbrugs- og økonomikonferencer landet over: I nord holder LandboNord Landbrugskonference, i syd inviterer KHL og LandboSyd til en samlet Økonomikonference, der både holdes fysisk og virtuel og i øst holder VKST Vinterfaglige Møder.

For yderligere oplysninger kontakt

  • Chefkonsulent økonomi i KHL, Claus Bech Jensen, på telefon 2167 9748
  • Vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt, på telefon 4015 5800
  • Afdelingschef for økonomirådgivning i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen, på telefon 2499 4270
  • Afdelingsleder for økonomirådgivningen i VKST, Mie Nøhr Andersen, på telefon 2366 9998