Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Boringsnære Beskyttelsesområder

Miljøstyrelsen har udpeget en særlig beskyttelseszone uden om en række vandværksboringer, det såkaldte BoringsNære BeskyttelsesOmråde (BNBO). Tilbage i januar 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget aftale om netop disse boringsnære beskyttelsesområder.

Aftalen handler om den erhvervsmæssige benyttelse af pesticider omkring vandboringer.

Kort fortalt betyder en BNBO-udpegning, at der ikke må anvendes pesticider på jorden omkring selve vandboringen – og det har naturligvis nogle konsekvenser for dig.

ERSTATNINGSMULIGHEDER OG FRIVILLIGE AFTALER

Som udgangspunkt er det kommunerne og vandværkerne, der skal gennemføre BNBO indsatsen, og tage initiativ til dialog og aftale med de enkelte lodsejere. Vi anbefaler, at du, inden dialogen, sætter dig ind i lovgivningen og samtidig finder ud af, hvilke arealer det drejer sig om.

For en del lodsejere vil det være relativt små arealer, men for alle gælder, at den enkelte lodsejer vurderer, hvilke muligheder og begrænsninger den nye lovgivning medfører.

Indtil udgangen af 2022 er det muligt at indgå en frivillig aftale med vandværket om erstatning. Fra 2023 forventes staten at udstede et generelt forbud mod pesticidanvendelse ved BNBO mod kompensation.

Det er vores vurdering, at de fleste bør kunne opnå en bedre aftale ved at indgå en frivillig aftale. Eksempelvis vil det ved en frivillig aftale være muligt at tilpasse formen på BNBO til en afgrænsning, som passer bedre ind i markdriften.

Pt. udestår fortsat endelig afklaring vedrørende håndtering af de skattemæssige forhold ved erstatning, ligesom de nødvendige erstatningsniveauer mangler at blive fastlagt.

INFORMATIONSMØDER

Vi forventer at indkalde til informationsmøde så snart forsamlingsreglerne igen gør det muligt.

MANGLER DU RÅDGIVNING?

Du er velkommen til at tage fat i én af vores rådgivere og få vurderet din situation. Har du generelle spørgsmål eller andet, svarer vi også gerne på disse.

Morten Knutsson sh 270x176 Lars Schmidt sh 260x170 

Morten Knutson

Planteavlskonsulent
T: +45 7634 1711
M: +45 4011 0266
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Lars Schmidt

Chefkonsulent Miljø
T: +45 7634 1715
M: +45 2013 3325
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

   

HER FINDER DU MERE INFO OM BNBO

TREFORs boringer

Vi er blevet gjort opmærksom på, at en stor del af TREFORs boringer pt. ikke vises på det officielle BNBO kortværk, herunder det online kort, som vi har angivet et link til. Det gælder blandt andet boringerne ved Trudsbro, Vork og Follerup/Fredericia m.fl. Årsagen skyldes, at boringerne og indvindingstilladelserne er ved at blive genberegnet af Miljøstyrelsen, hvorefter der igen vil komme et BNBO ved boringerne.

Hos KHL har vi et kort over de oprindelige BNBO udpegninger til TREFORs boringer, som eventuelt kan anvendes som rettesnor.

BNBO udpegninger

På Miljøgis finder du BNBO udpegninger ved at klikke på laget "Boringsnære beskyttelsesområder" til under "Udpegede drikkevandsresourcer", som du finder i venstre margen. Under "Ortofote" får du vist kortet med luftfoto som baggrund.

Guide fra Landbrug & Fødevarer

Vil du vide mere om BNBO, herunder erstatning m.v., har Landbrug & Fødevarer udarbejdet en politisk guide.

Generel information om BNBO

På Landbrugsinfo findes en del baggrundsinformation om BNBO, blandt andet "Vejledning til landmænd om BNBO". Bemærk, at enkelte sider kræver login.