Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

KHL om lovlige/ulovlige pesticider

NaturErhvervsstyrelsen finder ifølge Danmarks Radio ulovlige pesticider hos stadig flere landmænd og gartnere, og i 2014 fik hver sjette kontrollerede en indskærpelse eller en politianmeldelse for at besidde eller anvende ulovlige pesticider. Men bevidste overtrædelser af lovgivningen om opbevaring og brug af pesticider er ekstremt sjældne, oplyser Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL.

- KHL rådgiver hvert år mange landmænd også omkring deres kemirum. Her er oplevelsen, at bevidste overtrædelser af lovgivningen er ekstremt sjældne, siger chefkonsulent Rasmus Lundegaard, KHL. Han kan slet ikke genkende det billede, som præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, fremstiller som kommentar til DR’s oplysninger: ”Der er desværre ikke tale om en enkelt svipser men om systematiske overtrædelser, når man finder de ulovlige gifte hos hver sjette landmand”, siger Ella Maria Bisschop-Larsen blandt andet til DR.

- Vi kommer mange steder og hjælper meget gerne med at gennemgå landmandens kemirum. Vi oplever, at landmændene tager det meget seriøst at have styr på deres kemirum og de midler, de opbevarer. Desværre er der jævnligt landmænd, som bliver overraskede, for det ulovlige middel, vi eventuelt finder, har landmanden måske lige købt en tilsvarende dunk af ugen før, siger Rasmus Lundegaard.

Svært at gennemskue reglerne

Problemet for landmanden er, at det kan være vanskeligt at gennemskue reglerne. I Danmark må kun anvendes bekæmpelsesmidler, som er optaget på den danske bekæmpelsesmiddeldatabase. Desværre er det svært at overskue databasen, og et fuldt lovligt middel, som både må opbevares og bruges i Danmark, kan sagtens være ulovligt alligevel. Det skyldes, at de fleste bekæmpelsesmidler jævnligt skifter handelsnavn og dermed etikette. Alene et skift af etikette og navn kan være tilstrækkelig til, at et middel med ”gammel” etikette pludseligt kan være blevet ulovligt. Står der en rest tilbage fra sidste år af et middel med ”gammel” etikette, skal landmanden således bortskaffe resten, frem for at midlet bruges op inden overgang til det nye handelsnavn.

- Et middel kan blive ulovligt at anvende, alene fordi producenten har flyttet sin firmaadresse fra fx Østrig til Tyskland. Så får deres midler et nyt nummer i den danske middeldatabase, og dermed bliver de dunke, landmanden har stående, med et slag ulovlige. Det siger altså ikke noget om hverken bevidste eller systematiske overtrædelser, sådan som Ella Maria Bisschop-Larsen fremlægger det. Vi opfordrer alle vores kunder til at scanne alle dunke og skrive på dem med en tuschpen, hvornår de seneste skal være anvendt, siger Rasmus Lundegaard.

Ens midler var både lovlige og ulovlige

Henrik Muldvad Madsen møder i sit arbejde som planteavlskonsulent hos KHL jævnligt landmænd, som uforvarende er kommet til at opbevare midler, der ifølge den danske middeldatabase er ulovlige.

- I november var jeg eksempelvis på besøg hos et af vore medlemmer, som ønskede KHL’s hjælp til at gennemgå sit kemirum, fortæller Henrik Muldvad Madsen.

- Jeg anvendte en app, som er udviklet til formålet, og scannede samtlige beholdere, som landmanden havde i sit kemirum. Resultatet var slående. To af midlerne var til landmandens overraskelse ikke længere lovlige at opbevare, selvom det middel, der var i dunkene, var fuldt lovligt at anvende og stadig kan købes. I samme kemirum stod to andre midler, som indeholdt nøjagtigt det samme aktivstof, og som fortsat både må anvendes og opbevares. I det konkrete tilfælde drejede det sig om forskellige glyphosatprodukter. Aktivstoffet i produkterne, glyphosat, er stadig lovligt at anvende, og landmandens overtrædelse er dermed ikke til fare for hverken miljøet eller folkesundheden. Det er endnu et eksempel på, hvordan landmændene skal leve op til krav, som ikke altid giver faglig mening, siger Henrik Muldvad Madsen.

Hurtigt og nemt kemitjek

Med app'en KemiTjek kan du uden besvær tjekke kemilageret. App'en findes til Android og iPhone samt til tablets.

Yderligere oplysninger

Kontakt chefkonsulent Rasmus D. Lundegaard på  t: +45 7634 1726 eller +45 5120 1726.

Fakta:

Eksempler på midler, der er på forbudslisten eller snart kommer det, men hvor aktivstoffet stadig er godkendt i andre produkter:

Clinic 360 SL er et glyphosat-produkt, der bruges ligesom Round-Up. Produktet er produceret i Østrig og registreret i Danmark under registreringsnummer 56-9. Da importen til Danmark skifter fra Østrig til Tyskland, samme produkt, afmeldes registreringsnummer 56-9, og produktet markedsføres med registreringsprodukt 347-15, der er et godkendt produkt på markedet i dag.

Clinic 360 SL med registreringsnummer 56-9 er forbudt i Danmark, mens Clinic 360 SL med registreringsnummer 347-15 er godkendt. Middel, aktivstof og sågar emballage er identiske. Eneste forskel er registreringsnummeret.

Matrigon bruges til ukrudtsbekæmpelse i raps. Matrigon i flydende form kom på forbudslisten 1. juni 2013, og samme middel, nu blot i granulat-form, kom på markedet i stedet. Samme navn på midlet, samme aktivstof og samme dosering af aktivstof pr. ha. Den flydende udgave er forbudt, mens pulverudgaven er godkendt.

Starane 180S bruges til ukrudtsbekæmpelse. Produktet er afmeldt 1. januar 2016 og er på forbudslisten fra 1. juli 2017. Der er dog anmeldt et nyt produkt med lidt højere koncentration af aktivstoffet, som kommer på markedet i stedet.