Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Politisk medvind - økonomisk modvind

- Hvor er det dog dejligt, at der er nogle politikere, der endelig kan se, at hvis det danske produktionslandbrug skal overleve, ja, så skal vi have produktionsvilkår på lige fod med resten af EU.

Sådan starter Thomas Hansen, formand for KHLs bestyrelse sin artikel om politisk medvind kontra økonomisk modvind. Han fortsætter:

- Det får vi nok ikke lige med det samme, men de første skridt er dog taget i den rigtige retning: mere gødning, mindre efterafgrøder, randzoner fjernes, flere DE pr. ha , 1,7 for slagtesvin osv.

- Der skal kæmpes videre med PSO afgifter, afgifter på sprøjtemidler og andre rigide regler og love, der generer landmanden i dagligdagen. Det skal sikres, at der kommer gang i generationsskifter/salg af landbrug til unge landmænd, og det kan kun lade sig gøre, hvis det er muligt at tjene penge i landbruget.

- Lige nu kan det være svært at se lyset for enden af tunellen, men som landmand er man ukuelig optimist. Endnu en gang effektiviserer vi, får flere grise, mere mælk, æg og kyllinger ud af dyrene. Det er det, vi kan - for renter og bidrag er der andre, der bestemmer.

- Afsætning af vores landbrugsvarer til resten af verden har vi som landmand heller ikke meget med at gøre. Men kan vi få lov til at betale mindre i rente og bidrag for vores lån og få en højere pris for vores landbrugsvarer, vil de fleste af os se lysere på fremtiden.

- Endnu en gang tak til vores politiker, der er klar over, at landbruget i den grad kan bidrag til samfundet med valuta til landet og en masse arbejdsplader i landdistrikterne - vi kan jo ikke alle sidde og drikke cafe latté i byerne ...

 

Husk generalforsamlingen
onsdag d. 9. marts kl. 18.30

Thomas Hansen

Bestyrelsesformand
Kolding Herreds Landbrugsforening

Thomas Hansen, bestyrelsesformand