Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Beercycling

Når Landbrug & Fødevarer indsamler urin og brygger øl, er det mere end underholdning og branding. Det handler om at italesætte landbrugets evne til recirkulering og ressourceudnyttelse på en måde, der giver genlyd.

Det er ikke det rene pjat, at Landbrug & Fødevarer i 2015 indsamlede ca. 50.000 liter urin på Roskilde Festivalen. Urinen skulle bruges som gødning, og nu brygger Nørrebro Bryghus øl af den maltbyg, der er blevet gødet med urin fra glade festivalgæster.

Det er et sjovt projekt, som får masser af omtale og opmærksomhed, men det er langt mere end en gimmick. Projektet er skabt for at vise fødevareklyngens evne og vilje til nytænkning og idéer om, hvad cirkulær økonomi og bæredygtighed er.

Beercycling gør recirkulering forståelig

Når Landbrug & Fødevarer har kastet sig ind i Beercycling-projektet, er det ifølge Karen Hækkerup bl.a. fordi Landbrug & Fødevarer arbejder på at skabe rammerne for, hvordan fødevareklyngen kan arbejde endnu mere bæredygtigt i fremtiden.

”I Danmark har fødevareklyngen allerede fokus på og viden om at udnytte restprodukter og affald. Der er allerede mange steder i fødevareklyngen, hvor man arbejder bæredygtigt: Virksomheden Daka i Horsens fremstiller biodiesel af slagteriaffald, og Arla arbejder fx med fremstilling af højværdiprodukter på basis af valle. Beercycling har den enorme mulighed, at man kan fortælle om cirkulær økonomi til den brede befolkning på en håndgribelig og sjov måde. Med Beercycling bliver recirkulering nærværende og letforståeligt for alle,” siger Karen Hækkerup.

Nørrebro Bryghus præsenterer ’Pisner’ til juli

I marts 2017 begyndte Nørrebro Bryghus brygningen af øllet, der bliver af pilsner-typen. Øllen kommer til at hedde ’Pisner’, og i juli bliver den leveret tilbage til de danskere, som selv har leveret gødningen til den.