Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Gruppeliv

Som noget ganske nyt kan du nu tegne en individuel gruppelivsforsikring til dig og din ægtefælle/samlever - og har du ikke en gruppelivsforsikring i dag, er det måske ved at være tid til at få dine basale forsikringsbehov dækket med netop en gruppelivsordning.

Gruppeliv er en samlet pakke med livsforsikring, forsikring til visse kritiske sygdomme og en ulykkesforsikring. For at tegne en gruppelivsforsikring, skal du være under 60 år og ved godt heldbred.

Eksempler på udbetaling

Hvis du dør, bliver kritisk syg eller udsat for en ulykke, får du en udbetaling fra forsikringen. Eksempler:

  • Dør du som 55-årig, udbetales en sum på 267.000 kr.
  • Får du en kritisk sygdom, der er dækkes af forsikringen, udbetales 50.000 kr.
  • Kommer du ud for en ulykke og får en méngrad på 100 %, udbetales der 760.000 kr.

Vælg mellem 2 grupper

I dag er det blevet muligt at vælge mellem 2 grupper i din forsikring. I gruppe 1 får du en forsikring, der også indeholder ægtefælle/samlever-dækning, mens det i gruppe 2 kun er dig selv, der er forsikret.

Gruppe 1

Vælger du denne gruppe betyder det, at din ægtefælle/samlever er dækket på samme måde som dig ved kritisk sygdom, ulykke og død. Det betyder også, at du får udbetalt en sum penge, hvis din ægtefælle/samlever dør før forsikringens ophør.

Din ægtefælle/samlever kan også tegne forsikringen. Gør han/hun det, opnår I dobbeltdækning, hvor alle udbetalinger fordobles. Vælger I denne mulighed kræver det, at han/hun også er aktiv medlem af en landbo- eller familielandbrugsforening under Landbrug & Fødevarer.

Gruppe 2

I gruppe 2 er det som sagt kun dig selv, der er forsikret. En eventuel ægtefælle/samlever kan også tegne denne individuelle forsikring. Så er i dækket på samme måde med hver jeres forsikring, og det kræver ikke et ekstra medlemsskab.

Man kan ikke have forsikringer i begge grupper på samme tid.

Priser

  • Forsikring i gruppe 1 koster 2.496 kr./år
  • Forsikring i gruppe 2 koster 1.248 kr./år

Skift mellem gruppe 1 og gruppe 2

Har du allerede en gruppelivsordning, kan du skifte fra gruppe 1 til gruppe 2 uden omkostninger. Ønsker du dette, hører vi gerne fra dig inden d. 1. januar 2017. Det er dog muligt at skifte gruppe helt indtil 31. marts 2017 uden at afgive en ny helbredserklæring.

Kontakt Grethe Ovesen på +45 7634 1704 | Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og hør mere om dine muligheder.