Og netop efterafgrøder baseret på et fagligt grundlag var kravet til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, da en deputation fra KHL og SLF var til foretræde på Christiansborg onsdag den 21. oktober.
Søren Laustsen fra SLF indledte med at forklare udvalget, at det nuværende krav om 50 % efterafgrøder er uhensigtsmæssigt på østvendte lerjorder, som vi har øst for Kolding og Haderslev. Desuden rejste han tvivl om efterafgrødernes effekt på fjordenes vandmiljø, da efterafgrøden optager kvælstof fra august til oktober.
- Det er jo ikke der, vi ser iltsvind, men om sommeren, fastslog Sørens Laustsen, og forsætter: - Når vi pløjer efterafgrøden og starter en ny vårafgrøde, opstår der en periode uden plantedække, hvor der er fare for øget udvaskning. En veletableret vinterafgrøde med et godt rodnet i foråret er klar til at fange kvælstof, mindske udvaskningen og bedre fjordenes tilstand i sommerperioden.
ET UTILFREDSSTILLENDE ARBEJDE FOR LANDMAND OG MEDARBEJDER
Gårdejer Preben Bramming fra Sparlund sydøst for Haderslev fremlagde billeddokumentation for Miljø- og Fødevareudvalget, som viste, at veletablerede vinterafgrøder af vinterbyg og vinterraps har opbygget kraftigere plantebestand og rodnet (biomasse) end en traditionel efterafgrøde af vårbyg og havre.
Han understregede desuden, at det arbejdsmæssigt er blevet meget anstrengt, når der skal etableres 50 % efterafgrøder nærmest inden, man er færdig med at høste. Fristen for at etablere efterafgrøder er d. 20. august, og i et sent år kan det blive meget vanskeligt. Selv i et let år som 2020 har det været meget stressende og medført et utilfredsstillende arbejdsmiljø for landmænd og medarbejdere.
Preben Bramming slog også fast, at kravet om 50 % efterafgrøder på hans bedrift øger energiforbruget og klimabelastningen med ekstra kørsel i marken, når der skal harves og sås. Endelig viste han den helt kontante effekt. SEGES havde beregnet, at tabet i udbytte og DB udgør mellem 100.000 og 140.000 kr./år.
- Det er en betydelig lønnedgang som jeg gerne vil undgå, sluttede Preben Bramming.
HVORDAN KAN VI MODERNISERE EFTERAFGRØDEREGLERNE?
Poul B. Christensen, KHL, kom med forslag til, hvordan efterafgrødereglerne kunne moderniseres og forenkles til glæde for både landmænd og samfund:
- Der skal være 100 % plantedække af vintersæd eller efterafgrøder i efteråret
- Væk med fristen d. 20. august
- Lad landmændene selv bestemme, hvornår der sås efterafgrøder
- Faglig fleksibilitet: Vinterafgrøder ligestilles med efterafgrøder efter, hvad der passer i sædskiftet
- Satellitkontrol ca. d. 20. oktober som dokumentation af, at der er afgrøde (biomasse) på arealet
LYDHØRE UDVALGSMEDLEMMER
Vi oplevede, at udvalgsmedlemmerne var lydhøre, og der var flere gode spørgsmål efter fremlæggelsen. Ét af spørgsmålene gik på den faglige begrundelse for at have d. 20. august som fast dato for etablering af efterafgrøder. Desuden var der stor interesse for efterafgrødens effekt i forhold til vinterafgrøder. Der blev også spurgt ind til satellitteknologi som redskab til overvågning af vinter- og efterafgrødernes biomasse.
MF Hans Chr. Schmidt kom efter foretrædet ud og takkede deputationen for oplægget. Han understregede desuden, at det er vigtigt for udvalget, at rigtige landmænd kommer ind og fortæller, hvilke udfordringer efterafgrødereglerne medfører i praksis.
- Vi tror på, at regnvejrsdagen var godt anvendt. Jo mere praktisk viden, vi kan tilføre vores folketingsmedlemmer og ministre, jo større er chancen for gode beslutninger, slutter deputationen.