Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Lad KHL etablere dine blomsterstriber

Blomster er ikke kun til gavn for bier og insekter - de er også dejlige at se på, og glæder ofte store som små.

Efter succes'en med de mange meter blomsterstriber sidste år, hvor folk fra nær og fjern benyttede tilbuddet om en smuk buket markblomster til konen eller naboen, tilbyder vi igen i år at etablere blomsterstriber langs dine marker.

LAD KHL ETABLERE DINE BLOMSTERSTRIBER

Sådan foregår det:

  • Du lader et stykke jord ligge frit langs vejen - jorden skal være fri for græs og ukrudt, og må ikke være sprøjtet med jordmiddel eller minimidler i foråret
  • KHL har et samarbejde med en professionel anlægsgartner, som etablerer blomsterstriben med rotorharve og såmaskine omkring den første uge i maj
  • 8 uger efter etablering vil der være en frodig bomsterstribe, der skifter udseende henover sommeren og efteråret - lige til at plukke til konen, naboen eller af de forbipasserende
  • Ønsker du det, kan du hente et skilt hos KHL, der fortæller de forbipasserende, at de gerne må plukke en buket

OM BLOMSTERBLANDINGEN

Vi bruger en blomsterblanding med mere end 15 forskellige blomsterarter, deriblandt brudeslør, evighedsblomster, jomfru i det grønne, kinesisk hundetunge, kornblomster, morgenfruer, skærmsløjfeblomst og valmuer.

VI HAR OGSÅ EN BLOMSTERBLANDING TIL ØKOLOGERNE

Der er, som med alt andet inden for økologiverdenen, krav om brug af økologiske frø til blomsterstriber. Den blanding, der fås til de økologiske blomsterstriber er ikke den samme. Der er et mindre antal arter og måske ikke helt så velegnet til buketter - til gengæld er den farverig at se på fra vejkanten og et sandt eldorado for insekter. 

PRIS OG ØVRIGE FORHOLD

Vi etablerer som udgangspunkt alle blomsterstriber i 2,0 meters bredde.

Opstartsprisen er 1.250,- kr. (inklusiv 200 m2 blomsterstribe).

Prisen pr. efterfølgende m2 er:

  • Fra 201 - 600 m2 er prisen 3,5 kr. pr. m2
  • Fra 601 og op er prisen 2,- kr. pr. m2

Økologi: + 20 % af ovennævnte priser.

KHL forbeholder sig ret til at vælge tidpunktet i maj, hvor striberne etableres, da det skal gøres rettidigt, fagligt korrekt og effektivt.
Blomsterstriberne er støtteberettiget til EU, så længe de udgør under 10 % af marken og er mindre end 10 m bredde.

SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål, kan du kontakte planteavlskonsulent Britt Damgaard Lauritzen på +45 7634 1739 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

BESTIL BLOMSTERSTRIBER

Vil du sikre dig årets blomsterstriber, skal du tilmelde dig inden d. 20. april 2021. Senest d. 26. april 2021 kontakter vi dig med henblik på den præcise udpegning af såarealer.

Vær opmærksom på, at din bestilling først er gået igennem i det øjeblik, hvor du modtager en bekræftelse på mail.

  1. Navn:*
    Please let us know your name.
  2. Mail:*
    Please let us know your email address.
  3. Mobil:*
    Invalid Input
  4. Jeg ønsker blomsterstriber i ca. antal m2 (Husk, de første 200 m2 er med i grundprisen)*
    Invalid Input
  5. Dyrker du konventionelt eller økologisk landbrug?*
    Invalid Input