Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

COLOURBOX6013392 projekttilskud 1140x245

Søg tilskud til dine projekter

Har du en god idé, og er du klar til at indgå en handel? Hvis ja, kan du måske få del i midlerne fra landdistriktsprogrammet til dine projekter.

Hvert år gives der store summer til tilskud inden for landdistriktsprogrammet til fx nye stalde, energioptimeringer eller naturprojekter. Disse tilskud kan du være heldig at få del i på baggrund af en god idé og en succesfuld ansøgning.

KOM I GANG I GOD TID

At modtage tilskud er som at indgå en handel: Du modtager tilskuddet på baggrund af en bestemt ydelse, du skal levere. Leverer du ikke, mister du tilskuddet igen. Derfor er det vigtigt, at du holder fokus på dine forpligtigelser og om nødvendigt søger den rette rådgivning.

Typisk kræver det en del arbejde af dig for at hente et tilskud hjem. Vil du fx gerne opføre nye stalde eller tilbygninger, kan disse projekter måske kræve både byggetilladelse og miljøgodkendelser inden du overhovedet kan gå i gang med at søge tilskud til projektet.

Uanset hvilken pulje, du søger tilskud fra, råder vi dig til at planlægge i god tid og sørge for, at alt lige fra projektbeskrivelse, ansøgning og bilag er korrekt skrevet, udfyldt og sendt afsted til den aftalte tid.

FÅ AFKLARET DINE MULIGHEDER

Med fokus på de dele af landdistriktsprogrammet, der er relevant for landmanden, rådgiver vi dig om dine tilskudsmuligheder – og om det overhovedet er attraktivt for dig at søge tilskud.

Vores erfaring med projekter inden for fx teknologi- og naturordninger har hjulpet mange landmænd, og har du brug for støtte i processen, kan vi hjælpe dig med alt lige fra indsendelse af ansøgningen til udarbejdning af slutrapporter og udbetalingsanmodninger.

HØJ KVALITETSRÅDGIVNING

Har du en idé, du gerne vil vende, eller er du allerede i gang med at planlægge et projekt, så kom forbi til en kop kaffe. Du kan også ringe eller skrive til os.