Minivådområder og blå natur
Minivådområder og blå natur
Hos KHL har vi stor erfaring med at etablere flotte og funktionelle minivådområder – måske er det også noget for dig?
Etablering af minivådområder er en del af den frivillige kollektive indsats, der skal begrænse landbrugets udledning af kvælstof til kystvandene. Der er allerede etableret mange minivådområder på landsplan, men der er brug for endnu flere for at nå kvælstofreduktionsmålene.
I det syd- og sønderjyske er det mange steder muligt at etablere flotte og funktionelle minivådområder. Og så er etableringen gratis.
Selvom minivådområder betragtes som et teknisk anlæg, der skal overholde en række designkrav, er der stadig råderum til at lave et design, der giver mening. Måske passer minivådområdet perfekt ind i et vådt hjørne i marken, eller det kan bugte sig naturligt med det omgivende terræn. Det kommer an på dig, din mark og dine ønsker.
Det er gratis at kontakte en udtagningskonsulent
Vil du vide mere om minivådområder, kan du læse videre her på siden. Du er også velkommen til at kontakte Aksel eller Mette, som kan fortælle dig meget mere.
Billede 1: Svanerne har allerede indfundet sig i et anlæg, der blev færdigt for under et halvt år siden.
Gevinsten fra et minivådområde
Der er både noget at vinde på den store og den lille skala, når du etablerer et minivådområde. Det første og største er selvfølgelig, at du bidrager til at reducere udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet, hvilket er en af Danmarks miljømålsætninger.
– men det er også et lille stykke ”blå natur”, som du får på din ejendom.
Vand tiltrækker en anden type biodiversitet, og er du jæger i din fritid eller lejer jagten på din ejendom ud, kan et minivådområde måske åbne muligheden for en ny type jagt hos dig.
Billede 2: Her kan anes et udkigstårn i skovkanten, som ejeren af minivådområdet har sat op for at nyde det besøgende dyreliv, der lægger vejen forbi.
Du får 100 % tilskud til projekt og etablering
Der ydes fuldt tilskud til projektering og etablering af et minivådområde ud fra standardtakster.
Det betyder, at tilskuddet fastsættes efter størrelsen på minivådområdet plus et fast grundbeløb. Herudover får du kompensation til vedligehold af minivådområdet og udtagning af arealet i 10 år. Kompensationen følger ligeledes faste standardtakster alt efter om minivådområdet er etableret på omdriftsjord, permanent græs eller i natur.
Når du får tilsagn til dit minivådområde, modtager du 50 % af tilskuddet med det samme. Den sidste del samt kompensationen til vedligehold udbetales, når projektet er færdiggravet.
Tilskuddet skal søges hos Landbrugsstyrelsen, og det sørger din udtagningskonsulent for.
Vedligehold efter etablering
Et minivådområde skal opretholdes i mindst 10 år fra udbetalingstidspunktet.
Standardkompensationen som du får ud over tilskuddet til at etablere minivådområdet, dækker også eventuel oprensning af sedimentationsbassinet og skader, hvis der fx sker et digebrud.
Billede 3: Minivådområde under etablering. Overskudsjorden spredes typisk på den omgivende mark, hvor muldjorden rømmes af inden spredning.
Billede 4: Minivådområde under etablering. Projektet laves med flade brinker, hvilket giver et mere naturligt udtryk.
Billede 5: Nyetableret minivådområde, der endnu ikke er fyldt op med vand.
Sådan virker et minivådområder
Et minivådområde består af et vådområde og et sedimentationsbassin.
Vådområdet designes med flere bassiner, som renser drænvandet, efterhånden som vandet løber igennem vådområdet. I indløbsenden af minivådområdet etableres et sedimentationsbassin, hvor sediment og fosfor bundfældes. Selve vådområdedelen består af fem bassiner, der henholdsvis er dybe og lavbundede.
Kvælstoffjernelsen foregår primært ved omdannelse af nitrat til frit gasformigt kvælstof via mikrobiel denitrifikation. Denitrifikationen foregår iltfrit, og sker primært i bundsedimentet, mens vandfasen i minivådområder med overfladestrømning altid er iltet. Planterne, der etablerer sig i minivådområdet på de lavbundede zoner er vigtige, da de bidrager til at forsyne bakterierne med kulstof til brug i den mikrobielle denitrifikation.
Få undersøgt, om du har egnede arealer
Om du kan få et minivådområdet, afhænger som udgangspunkt af tre forhold:
- Er der et større dræn/hovedledning?
- Indeholder drænoplandet til minivådområdet nok omdriftsjord?
- Ligger drænoplandet og minivådområdet i egnet eller potentiel egnet område i forhold til udpegningskortet?
Minivådområder skal placeres, hvor det har en reducerende virkning på kvælstoftilførslen til kystvandoplandet. Udtagningskonsulenten bruger din viden om drænforhold på marken og et beregningsværktøj til at afgrænse drænoplandet til et minivådområdeprojekt. Det afklarer både, om det er muligt at placere et minivådområde, hvor du ønsker, men også hvor stort minivådområdet skal være.
Drænvandet, der skal ledes gennem minivådområdet, skal hovedsageligt komme fra omdriftsjord. Hvis drænoplandet indeholder for meget skov eller beboelse, vil minivådområdet ikke have tilstrækkelig effekt.
Billede 6: Kort, der viser et beregnet drænopland. Landmanden kan komme med input om dræn, hvorefter modellen tilpasses de nye oplysninger.
Billede 7: Minivådområdet her ligger i hjørnet af en mark, så det ikke generer den øvrige markdrift.
Billede 8: Eksempel på et opdelt minivådområde i terræn. Den ene sø er desuden designet, så den bugter sig rundt om en gammel fin beplantning.
Størrelses- og designkrav til minivådområdet
Minivådområdets størrelse skal udgøre minimum 1 % af drænoplandets størrelse. Hvis drænoplandet er 30 ha (minimum 20 ha), skal minivådområdet være 0,3 ha (3000 m2) eller større.
Derudover er der krav til minivådområdets længde/breddeforhold, bassindybder, rørføringer mv.
Inden der søges tilskud til projektet, sørger udtagningskonsulenten for, at minivådområdeprojektet lever op til kravene. Har du selv ønsker til udformningen, er der ofte gode muligheder for at designe det, så det passer til dine behov.
Er der fx højdeforskelle på din mark, er det nogle gange muligt at dele minivådområdet op i to eller flere dele i forskellige niveauer, så der ikke skal graves så meget jord væk. Minivådområdet får også et mere naturligt udtryk på marken. når der ikke er stejle kanter ned til vandspejlet. Det kan også være, at du foretrækker rette linjer, så minivådområdet passer med køresporene på marken.
Det skal du selv gøre
Det er din lyst til projektet og din viden om drænforhold, der skal til for at starte et projekt op.
Typisk er det herefter udtagningskonsulenten, der står for design, tilskudsansøgning og tilladelser.
Når alle papirer er på plads, skal du finde en entreprenør til at grave projektet. Flere entreprenører har efterhånden lavet minivådområder, så de kender kravene til design. Du kan også få udtagningskonsulenten til at komme med et forslag til entreprenør.
Efter etablering skal minivådområdet kontrolopmåles. Her tjekkes det:
- at minivådområdet overholder kravene til længde/breddeforhold
- at forholdene mellem det dybe og det lave bassin er i orden
- at bassinerne er gravet i de rigtige dybder
Du kan vælge en landmåler eller bede udtagningskonsulenten om at finde en, der kan foretage opmålingerne. Nogle entreprenører kan også selv foretage opmålingen.
Billede 9: Den sidste hånd (eller skovl) er ved at blive lagt på et minivådområdeprojekt. Den tørre periode har gjort, at projektet er gravet på ganske få dage. Typisk kan et minivådområde graves på meget kort tid, hvis vejret tillader det. Du må gerne selv gøre en del af arbejdet, fx køre jord væk, lægge rør eller endda grave.