Få værdi med planteavlsrådgivning
KHL Planteavl vil gerne være din sparringspartner i marken. Vi arbejder for dig, og derfor rådgiver vi ud fra en faglig viden og med fokus på bundlinjen.
Vil du også gerne have overskud og en positiv bundlinje skylder du dig selv at have styr på de faktorer, der påvirker din planteavlsproduktion.
Læs om:
- Mark- og gødningsplan
- Fællesskema | EU-ansøgning
- Erstatningsopgørelser
- Korttegning
- Gødningsregnskab og sprøjtejournal
- Telefonrådgivning
Markgrupper
Markgrupper består af 5 – 8 deltagere, der mødes 6 - 7 gange i løbet af vækstsæsonen hos hinanden. Sammen med en planteavlskonsulent bliver markerne gennemgået og aktuelle emner diskuteres.
De attraktive markgrupper giver dig mange års erfaring fra de andre deltagere kombineret med den nyeste faglige viden fra planteavlskonsulenten. Tilmeld dig hos ??
Mark- og gødningsplaner
Grundlaget for næste sæsons planlægning starter den dag, hvor du går i gang med at udarbejde din mark- og gødningsplan. Det kan være svært at huske alt fra A-Z, så brug os som en hjælp til at udarbejde bedriftens markplan, herunder planlægning af afgrøde- og sortvalg samt planlægning af sædskifte og valg af gødskningsstrategi.
Samtidig er der et væld af regler, dine planer skal leve op til fx reglerne om brak, efterafgrøder og harmonien mellem dyrehold og areal.
Fællesskema // EU-ansøgning
Hos KHL oplever vi stadig tilgang af nye kunder, der ønsker hjælp til udarbejdning af fællesskemaet i Tast-Selv Service. Få tilknyttet en personlige planteavlskonsulent, der gennemgår de muligheder og regler, der er for din bedrift.
Erstatningsopgørelser
Nedgravning af nye vandrør, kraftig hagl eller store oversvømmelser kan være hændelser der gør, at der skal laves beregninger over dit tab på marken.
Brug os og vores erfaring med at udarbejde erstatninger, og få en opgørelse, der kan bruges til at beregne den erstatning, du skal modtage.
Korttegning
Præcise arealoplysninger er helt uundværlige i dag. Nye marker, ændrede forpagtninger eller ændrede markskel kræver ofte opmåling.
Vi udarbejder mark- og oversigtskort over dine marker og din ejendom, og leverer dem i forskellige størrelser helt fra kort i lommeformat til plakater, du kan hænge på væggen.
Vælger du samtidig at få lavet GPS jordprøver, kan vi udarbejde tildelingskort, du kan bruge i dit eget GPS-system eller sende til din maskinstation.
Gødningsregnskab, sprøjtejournal og overførsel af gødning
Det er alt sammen ting, der skal være styr på og som skal gøres. Vi hjælper gerne med papirarbejdet, og gør det nemmere for dig.
Telefonrådgivning
Forskellen på god og dårlig økonomi er ofte de små marginaler.
Som aktiv planteavler kan du altid hente hjælp og sparring hos os. Vi rådgiver gerne over telefonen fx om gødningsvalg, aktuelle planteværn eller hvad du har behov for.