Dødsbobehandling

Dødsbobehandling

Når et nært familiemedlem dør, rejser det et utal af spørgsmål, ofte af økonomisk karaktér. Lad KHL hjælpe dig, og få ro i sjælen.

I den svære tid efter et dødsfald i familien er det betryggende at have professionel hjælp til de uvante beslutninger, der ofte skal træffes hurtigt. De efterladte skal bearbejde de personlige følelser og samtidig have overskud til at tage økonomiske beslutninger og kontakte bedemanden.

Vidste du, at arven deles efter arvelovens foreskrifter, hvis der ikke efterlades et testamente?

Hvad skal du gøre?

Efter et dødsfald skal du som det første tage fat i bedemanden. Bedemanden sørger for, via den lokale sognepræst, at give besked til skifteretten om dødsfaldet.

Efterfølgende skal du tage stilling til, hvordan dødsboet skal behandles, og her kan det være rart med kompetent rådgivning.

Få rådgivning hele vejen rundt

Ofte rejser der sig mange spørgsmål om arveloven, bodeling, testamente og af økonomisk karakter, og som arving eller efterladt stilles du over for mange valg, du skal tage stilling til hurtigst muligt.

Vi vejleder dig bedst muligt, så du bliver i stand til at træffe de valg, der er bedst i netop din situation. Vi hjælper også gerne med at udarbejde en opgørelse af dødsboet til skifteretten.

Og er du på forkant, udarbejder vi også testamenter og svarer på spørgsmål om arv og skifter.

Kontakt os, og kom i trygge hænder.

Thorbjørn Pedersen

Thorbjørn Pedersen

Økonomikonsulent