Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Beredskabsplan

Har du styr på beredskabsplanen?

Ved din ægtefælle eller dine ansatte, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af fx brand, strømsvigt, gylleudslip eller lignende?

”Uheld sker altid for naboen” er der et gammel ordsprog, der lyder – men hvad nu, hvis det sker hos dig? Vil du være forberedt, så brug tid på at udarbejde en beredskabsplan.

MINDSK UDGIFTERNE, OG TÆNK PÅ MILJØET

Beredskabsplanen skal være en hjælp til dine ansætte, familie og det redningspersonale, der er sendt ud til dig i forbindelse med fx brand, udslip af gylle, syre, olie eller strømsvigt.

Beredskabsplanen gør også, at skaden kan kontrolleres hurtigere og dermed give færre økonomiske udgifter og miljømæssige udfordringer.

Har du en miljøgodkendelse på din ejendom, er beredskabsplanen obligatorisk.

KHL'S MILJØTEAM

Beredskabsplanen kan indeholde korte instrukser og et oversigtskort.

De korte instrukser er til uvurderlig hjælp for den, der skal tilkalde hjælp. Og med et oversigtskort, der viser placering af kemikalier, trykflasker, afløb, brandslukkere mv., giver du samtidig redningsmandskabet og andre en håndsrækning.

Beredskabsplanen kan du vælge selv at udarbejde. Benyt eventuelt denne skabelon.

KONTAKT

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os, så vi i fællesskab udarbejder beredskabsplanerne for din ejendom.