Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Ledelse i praksis

Ledelse i praksis

Få styr på dine medarbejderes kompetencer og udviklingspotentialer. Med uddannelsen Ledelse i praksis udvikler du dig som leder og menneske til fordel for dig selv, virksomhedens effektivitet og dit team.

Uddannelsen gør dig også klogere på din lederstil, potentialer og udfordringer. Med din personlige udviklingsplan i hånden arbejder du dig gennem uddannelsesforløbet, og får kendskab til nyttige metoder, modeller og værktøjer, du kan bruge i dagligdagen.

"Det har været givtigt at lære, hvordan man selv reagerer i en given situation - og hvordan andre profiler typisk reagerer i samme. Så ved jeg, hvordan jeg skal reagerer over for dem".

Esben Skovfoged Skøtt, Christiansfeld

Udbytte

Uddannelsen gør dig bedre til at:

  • udvikle, motivere og lede dine medarbejdere
  • give medarbejderen feedback og øge trivslen
  • navigere trygt gennem konflikter
  • planlægge, prioritere og uddelegere hverdagens opgaver
  • bruge relevante værktøjer, når du præsenterer budskaber og problemstillinger for dine medarbejdere

Undervejs arbejder du med din nye viden ved at bruge det, du lærer hjemme i virksomheden. Oplever du problemer med at sætte de nye værktøjer i spil, kan du løbende sparre med de andre kursusdeltagere og underviserne.

Uddannelse er bygget op omkring akademifaget Ledelse i praksis, og derfor danner teoribogen af samme navn grundlag for undervisningen.

DiSC profil

Før uddannelsesstart får du udarbejdet en DiSC personprofil. Den personlige feedback på profilen giver dig indsigt i din egen adfærd og motivation, og hjælper dig med at arbejde aktivt med dine lederevner.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til dig, der har ansvar for medarbejdere i landbruget eller i andre relaterede erhverv. Hvad enten du er ung eller erfaren, kan du have gavn af at deltage. For at deltage skal du som minimum have en erhvervsuddannelse.

Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU)

Er du berettiget til SVU, kan din arbejdsgiver opnå refusion og du har fri til at deltage i selve uddannelsen, læse pensum, træne ledelsesværktøjer m.v. Du og din arbejdsgiver bestemmer selv, hvor mange dag, du har fri. Er du selvstændig kan du også søge om SVU. Du må højst have afsluttet en erhvervsuddannelse for at få SVU.

Læs mere om dine muligheder for at søge SVU og se den aktuelle tilskudssats på www.svu.dk.

Modul 1

Hvordan er du som leder?

Med udgangspunkt i din DiSC Personprofil arbejder du med din personlige udviklingsplan, der beskriver dine stærke og svage sider samt dine udfordringer og potentialer som leder.

  • hvem er jeg som leder?
  • hvilken indflydelse har min DiSC på mit lederskab?
  • hvilke arbejdsopgaver har en leder, og hvad er god ledelse?
  • hvilken vej har jeg haft til lederskabet, og hvordan kommer jeg videre?
  • overblik over ledelsesteorierne - hvordan er vi kommet til, hvor vi er i dag?

________________________________

Modul 2

Få det meste ud af dine medarbejdere

På dette modul er der fokus på konkrete ledelsesværktøjer. Du får inspiration til, hvordan du bedst kan fastholde, udvikle og motivere alle typer af medarbejdere i form af:

  • situationsbestemt ledelse
  • medarbejdertilpasset ledelse
  • motivationsteori

________________________________

Modul 3

Den gode samtale og konflikthåndtering

På modul 3 er der fokus på den daglige kommunikation med dine medarbejdere - også når det ikke går som planlagt. Fx når der opstår en konflikt, der kræver, at du tager handling. Vi arbejder med:

  • kommunikationsmodeller
  • kommunikation tilpasset forskellige medarbejder- og personprofiler
  • konflikthåndtering

________________________________

Modul 4

Planlæg, prioriter og deleger dine opgaver

På uddannelsens sidste modul sætter vi fokus på evnen til at kontrollere og styre din egen hverdag - og ikke omvendt. Med udgangspunkt i en uge i dit liv får du værktøjer til at planlægge, prioritere og delegere.

Vi stiller desuden skarpt på din udvikling og læring gennem uddannelsesforløbet, og vi arbejder med forberedelserne til eksamen.

  • hvilken sammenhæng er der mellem læring og ledelse?
  • kort introduktion til læringsstile
  • præsentationsteknik

________________________________

Eksamen

Erhvervscase

Uddannelsen afsluttes med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en tosidet erhvervscase. I erhvervscasen redegør du for de konkrete ledelsesværktøjer, du vil bruge til at belyse en konkret problemstilling i din hverdag.