Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Temadag om naturpleje

Bliv opdateret på regler og muligheder for naturpleje

På temadagen torsdag d. 21. juni får du en unik mulighed for at kigge naturplejerne over skulderen. Få samtidig styr på tilskudsregler, økonomi i naturpleje og ikke mindst værdien af rigtig naturpleje.

Målet med temadagen er at give dig overblik over tilskudsreglerne, og hvordan du undgår faldgruber. Du hører om effekten af naturpleje, og du får muligheden for at dele erfaringer med andre naturplejere. Om eftermiddagen tager vi på ekskursion for at besøge forskellige naturarealer, hvor vi snakker om muligheder og udfordringer med pleje af naturarealerne.

EFTER TEMADAGEN HAR DU:

  • bedre kendskab til reglerne for tilskud under ordningen ”Pleje af græs- og naturarealer”
  • bedre kendskab til sammenhængen mellem ordningen ”Pleje af græs- og naturarealer” og Grundbetaling
  • et godt overblik over de vigtigste tilskudsregler i plejegræsordningen med fokus på at undgå fejl
  • større motivation og tryghed ved at søge tilskud til naturpleje
  • bedre forståelse for at tage hensyn til særlige arter (biodiversitet) og værdien af en ekstensiv naturpleje på forskellige typer af arealer
  • haft inspirerende erfaringsudveksling med andre naturplejere

Hele dagen er der faglige oplæg, diskussioner og erfaringsudvekslinger mellem naturplejere, lokale rådgivere og kommunale naturmedarbejdere. En repræsentant fra Landbrugsstyrelsen deltager i dagens program.

MÅLGRUPPE

Temadagen henvender sig til landmænd med særlig interesse for naturpleje. Andre med interesse for emnet er også meget velkomne, dog vil pladserne først og fremmest gå til naturplejere.

PRIS

Det er gratis at deltage, og der er fuld forplejning i løbet af dagen.

TILMELDING

Du skal tilmelde dig temadagen HER

Husk, at din tilmelding er bindende en uge før afholdelse af temadagen.