Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

KHLs 150-års jubilæum

KHLs 150-års jubilæumsfest

Lørdag d. 2. marts 2019 inviterer KHL sine medlemmer, seniorer og ansatte samt deres ægtefælle/samlever til et brag af en jubilæumsfest hos Comwell Kolding. Anledningen er 150-års jubilæet for foreningen.

Jubilæumsfesten starter kl. 18.00, hvor der vil være spisning m/drikkevarer samt underholdning med efterfølgende dans. Drikkevarer efter spisning er for egen regning.

Du skal tilmelde dig jubilæumsfesten senest d. 20. januar 2019. Tilmelding foregår nederst på siden.

JUBILÆUMSBOG

I samme forbindelse udgiver KHL også sin tredje jubilæumsbog, som du får et lille uddrag af her:

Fortællingen om Kolding Herreds Landbrugsforening er en fantastisk historie, der beskriver de mest markante historiske øjeblikke i landbruget gennem de seneste 150 år. I disse år har foreningen været omdrejningspunktet for mange landmænd bosiddende i Kolding og omegn, og vi håber med denne bog at kunne fortælle om både fortiden, nutiden og fremtiden for Kolding Herreds Landbrugsforening.

Vi har givet ordet til Niels Blem Sørensen, svineproducent ved Jordrup, der indleder jubilæumsbogen med sin helt egen fortælling om Stenbrogaard og hans syn på dansk landbrug. Jubilæumsbogen indeholder også den historiske fortælling om dansk landbrug samt beretninger fra de mange ildsjæle, der har gjort Kolding Herreds Landbrugsforening (i daglig tale KHL) til den forening og arbejdsplads, den er i dag.

Det er fortællinger og interviews om de til tider store udfordringer de forskellige medlemmer, formænd og medarbejdere har stået over for i forbindelse med lovgivninger, bureaukrati, sammenlægninger og meget mere. De er en del af grundlaget for KHLs udvikling, og er med til at sørge for, at vi i dag stadig er en selvstændig slagkraftig forening med plads til kompetent rådgivning.

 

Niels Peter Madsen, direktør

OVERNATNING PÅ COMWELL

I forbindelse med jubilæumsfesten er det muligt at overnatte på Comwell til favorable priser. Du skal selv booke overnatningen hos Comwell. Ring på +45 7634 1100, og henvis til KHLs jubilæumsfest d. 2. marts 2019.

Prisen for et enkeltværelse er kr. 698,- inkl. morgenmad og for et dobbetlværelse er prisen kr. 898,- inkl. morgenmad.

TILMELDING TIL JUBILÆUMSFESTEN

Der er sidste tilmeldingsfrist søndag d. 20. januar 2019.

Er du ét af KHLs aktive medlemmer, er jubilæumsfesten gratis for det aktive medlem samt din ægtefælle / samlever.

Vær opmærksom på, at interessemedlemmer, seniorer og andre skal betale kr. 500,- pr. person ved tilmelding.

No-show-fee (gælder for alle): Skulle du/I melde afbud efter d. 16. februar 2019, opkræves normalprisen for arrangementet på kr. 700,- pr. person. Meldes der afbud før denne dato, opkræves intet.

  1. Medlemsnummer:
    Invalid Input
  2. For- og efternavn:*
    Invalid Input
  3. Ægtefælle / samlevers for- og efternavn:*
    Please let us know your name.
  4. Mail:*
    Please let us know your email address.
  5. Mobil:*
    Invalid Input
  6. Status:*


    Invalid Input