Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

HandelsErfa 2022

HandelsERFA 2022

Trænger du til at få opfrisket dine handelstalenter og vide mere om finansiering, handel og lederskab, er HandelsERFA svaret på dine bønner.

På tre årlige møder optimeres dine evner til at tænke klart ud i handelseventyret. Hvornår skal der købes og sælges? Hvordan ser konjunkturerne ud, og hvad betyder det? Og hvordan med finansiering, valuta og renter?

Ud over de faglige indlæg kan du også vælge at bringe dine egne problemstillinger op i gruppen, hvor du også deler viden og gode råd med de øvrige deltagere.

HandelsERFA 2022

På de tre møder får du en aktuel status på råvarer her og nu, information om finansiering, renteudvikling og konjunkturer, nyt om foderkontrakter og ikke mindst, hvad der ellers rører sig af vigtige ting i markedet.

HandelsERFA 2022 holdes på følgende datoer:

  • Onsdag d. 9. februar 2022 kl. 10.00 – 14.30
  • Onsdag d. 25. maj 2022 kl. 10.00 – 14.30
  • Onsdag d. 26. oktober 2022 kl. 10.00 – 14.30

De faste emner på dagsordenen er:

  • Status på råvarer
  • Finansmarkederne herunder renter og konjunktur
  • Refinansiering

Hvem møder du til HandelsERFA?

Det er lidt forskelligt, hvem der deltager og underviser på de forskellige møder, men de tre personer, der står bag HandelsERFA her hos KHL er:

  • Henrik Mulvad Madsen, planteavlskonsulent KHL samt råvareanalytiker hos AgroMarkets
  • Per Brems Jensen, råvarehandler hos AgroMarkets
  • John Jensen, chefanalytiker hos AgroMarkets

Praktisk information

Det koster kr. 1.250,- pr. person pr. møde ekskl. moms. I prisen er der inkluderet formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe samt eventuelle mødematerialer.

Du opkræves pr. møde efter afholdelse.

Tilmelding

Er du i øjeblikket tilmeldt gruppen HandelsERFA, fortsætter dit medlemskab af gruppen, og du behøver ikke at gøre noget.

Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det ved at kontakte Henrik Mulvad Madsen på T: +45 7634 1792 eller på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi glæder os til at modtage din tilmelding.