Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Efterafgrødedemonstration

Er du klar til en demonstration i efterafgrøder?

Mød os i Ødis, tag gummistøvlerne på og step med ud over markerne, når vi viser dig vores efterafgrødeparceller og sørger for, at du bliver klogere på disse.

De mange nye efterafgrødekrav har i denne sæson været en stor udfordring for mange. Derfor har vi sat os for at afprøve forskellige metoder til at håndtere etableringer af efterafgrøderne på.

Du inviteres derfor med ud i marken for at se på etablering, arter og blandinger af efterafgrøder. Vi studerer de relevante parceller, snakker økonomi samt etableringstidspunkt - og så vender vi dine spørgsmål med det samme.

VI SÆTTER FOKUS PÅ

Etableringsmetode
Spredning i afgrøden før høst, strigling og tallerkenharvning. Se de forskellige blandinger og arters evne til at etablere sig i praksis, ud fra hvilken etableringsmetode der er anvendt.

Arter
Se flere forskellige arter og blandinger, heriblandt de velkendte MFO og kornblandinger. Tjek også cikorie i ren bestand, mellemafgrøder, N-fikserende afgrøder, og hør hvad de kan bidrage med til din jord.

Økonomi
Hvad har de enkelte blandinger og etableringsmetoder kostet pr. ha?

Etableringstidspunkt
Hvilken forskel gør det, om parcellerne er sået i den første del af august eller d. 1. september?

PRAKTISK INFORMATION

Dato: Torsdag, d. 1. oktober 2020
Tidspunkt: Vi mødes kl. 13.00
Mødested: Vamdrupvej 17, Ødis, 6580 Vamdrup

TILMELDING

Der er ingen tilmelding til demonstrationen.

Mød op til et par inspirerende timer. Vi slutter af med en øl/vand.