Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

KHL søger advokat

Advokat til landbrug og øvrige erhverv

Har du en bred faglig viden samt erfaring med området fast ejendom, kan du være præcis den kandidat, vi søger som advokat hos Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL).

RÅDGIVER MED ERFARING

KHL har sit eget etablerede advokatkontor, hvor du sammen med vores nuværende advokat og 2 sekretærer kommer til at bistå vores godt 800 kunder med juridisk rådgivning og bistand. Du bliver således én af de bærende kræfter på vores ejendoms- og advokatkontor.

Der er tale om en fuldtidsstilling. Nedsat arbejdstid kan efter omstændighederne indgå som et vilkår. I kraft af samarbejdsaftale mellem KHL og rådgivningsvirksomheden LHN, Tinglev kan/vil din arbejdstid og –sted være delt mellem KHL og LHN, dog således at din primære arbejdstid og – sted er hos KHL.

De primære opgaver består i rådgivning i forbindelse med ejendomshandler, generationsskifte, og udarbejdelse af tilhørende dokumenter. Derudover beskæftiger vi os også med rådgivning på selskabsområdet, det familieretlige område, almindeligt forekommende rådgivningsopgaver, herunder rådgivning i forbindelse med behandling af tvister/retssager. For den rigtige kandidat kan et partnerskab blive relevant.

Det forventes derfor, at du både kan arbejde selvstændigt, pragmatisk og på et fagligt højt niveau, ligesom det tilsvarende forventes at du kan indgå i et forpligtende samarbejde med kunder og kollegaer.

Vi tilbyder dig en alsidig stilling helt i front af virksomheden med en stor berøringsflade som advokat og vores ansigt udadtil. Løn efter kvalifikationer og indsats. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

ANSØGNING SENDES TIL

Din ansøgning samt relevante bilag og cv sendes til advokat Lars Rafn på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

For yderligere oplysninger, kan du også kontakte Lars Rafn på +45 20442018.

Ansøgningerne bliver løbende gennemgået, ligesom samtaler holdes løbende. Der lukkes for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

 

KHL er en dynamisk og fleksibel rådgivningsvirksomhed, hvor der lægges vægt på tværfagligt samarbejde og værdier som åbenhed, ærlighed, nærhed og ansvarlighed i alt, hvad vi laver.