
”Det sker ikke for mig – men jeg kan godt forstå, hvis naboen kommer ud for en arbejdsulykke”
Vi glæder os til at invitere dig og dine medarbejdere til en spændende aften onsdag d. 1. november kl. 17.00 om én af landbrugets skyggesider, nemlig arbejdsulykker. Du får forståelse for og oplever på egen krop, at arbejdsmiljø ikke nødvendigvis er dyrt og besværligt, men en rigtig god mulighed for at fremtidssikre din virksomhed.
Landbruget er indehaver af en kedelig plads i toppen på listen over arbejdsulykker, – men kan vi ændre på dette ved at sætte fokus på emnet og informere om de forskellige muligheder og udfordringer på arbejdspladsen, tager vi gerne stafetten op.
Denne aften byder på ny viden om arbejdsmiljø og sikkerhed, inspiration til tiltag og værktøjer samt et lille smil på læben. De forskellige oplæg og workshops skræddersys til dig og din rolle på arbejdspladsen.
Emner, der berøres i løbet af aftenen (foreløbig)
- Hvordan bruger du arbejdsmiljø til at skabe en attraktiv arbejdsplads uden, at det går ud over bundlinjen? Og hvordan tænker du dette ind i ESG?
- Stop op og tænk – bliv trænet i at spotte farlige situationer, inden de opstår
- Hvordan håndterer du store og tunge emner nemt og sikkert?
- Kom med på en lytter – 3D-lyd skaber en helt særlig atmosfære, når du kommer tæt på en arbejdsulykke i lyd får, under og efter ulykken
- Hør personlige erfaringer fra en kollega, som selv har været i en livsændrende arbejdsulykke, og få tips til, hvordan sikrer du dig selv, din familie og din virksomhed, hvis du selv er udsat for en ulykke
- Er du uundværlig? Hvordan kører virksomheden videre, hvis du eller en medarbejder er ukampdygtig i kortere eller længere tid

Aftenen er arrangeret i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer Syddanmark, Traktor Høst, ALT-HR, SEGES Innovation m.fl.
Program
Kl. 17.00: Velkommen samt inddeling i hold
Kl. 17.20 – 18.10: Første runde
Kl. 18.15 – 19.00: Aftensmad samt netværk
Kl. 19.00 – 19.50: Anden runde
Kl. 20.00 – 20.50: Tredje runde
Kl. 21.00: Stand-up ved aftenens komiker
Kl. 21.30: Tak for i aften – og pas godt på hinanden
Aftenens workshops
- Safesound – 3D-lyd af en ulykke
- Menneskelige og juridiske konsekvenser af en ulykke
- Stop op og tænk!
- Drømmen om den attraktive arbejdsplads (ESG)
- Håndtering af store og tunge emner
- Drift når ulykken er sket
Praktisk information
Dato: Onsdag d. 1. november 2023 kl. 17.00 – 21.30
Hvor: Traktor Høst, Ambolten 35, 6000 Kolding
Pris: kr. 100,- pr. person
Prisen er inklusiv forplejning, men eksklusiv moms.
Målgruppe
Arrangementet er både målrettet dig, der har en landbrugsvirksomhed med én eller flere ansatte og dig, som er ansat i landbrugsvirksomhed. Synergieffekten er størst, når både arbejdsgiver og arbejdstager deltager sammen.
Tilmelding
Der er tilmeldingsfrist mandag d. 23. oktober 2023.
Bliver arrangementet overtegnet, forbeholder vi os ret til at prioritere de tilmeldte. Dette gøres ud fra den fonds-ansøgning, som er søgt og som støtter arrangementet.
Tilmeld dig her:

