Miljøteknologi 2010
|
KHL skrev i 2010 25 ansøgninger til miljøteknologi-puljen. Ud af de 25 ansøgere fik 18 helt eller delvist tilsagn, svarende til at næsten 75 % af ansøgningerne var en succes.
|
Tilsagnene varierer meget i deres beløb, idet der er en spredning fra godt 100.000 kroner og op til over 1,5 million kroner i tilsagn. De 18 tilsagn indeholdt bla. fuldfoderblandere med vejeudstyr, SyreN system (svovlsyrebehandling af gyllen under udbringning), radrensere, robotskraber og luftrensning.
18 tilsagn ud af 25 ansøgninger er en succes – men ikke for de 7 ansøgere der ikke har fået støtte. Det er ikke gratis at få skrevet en ansøgning, og hvis udbyttet så er et blankt afslag eller et afslag til alle de væsentlige dele af ansøgningen, er det en meget træls situation.
Derfor vil vi igen i 2011 diskutere alle ansøgninger, både med jer der vil søge og med vores kollegaer her i huset og på andre rådgivningscentre. Vi skal være overbeviste om, at vi selv tror på ansøgningen, ellers skal vi ikke bruge tid og penge på at søge.
|

Foto: BioCover a/s |
FERV’s sagsbehandling af ansøgninger i 2010 blev noget forsinket. FERV skrev efter afslutningen på sagsbehandlingen af de sidste sager, at de havde ”identificeret en række forhold af faktuel og juridisk karakter” i forbindelse med Miljøteknologi puljen. Derfor tog det meget lang tid for dem at færdigbehandle afgørelserne. Ansøgningsfristen var 15. juli 2010, men først i april 2011 kunne FERV udsende de sidste afgørelser.
Den afsatte beløbsramme var i 2010 på 145 millioner kroner, men FERV modtog over 900 ansøgninger med en ansøgt beløbsramme på i alt 451,4 millioner kroner. Der er derfor blevet givet rigtigt mange afslag. |