Log på Kontakt Forside Hjælp Udskriv Tip en ven

Kontaktoplysninger
Niels Bohrs Vej 2
6000 Kolding
T: 76 34 17 00
F: 76 34 17 01
E: khl@khl.dk

Tilmeld dig KHL's gratis nyhedsbrev


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Find medarbejder

Natur- og Miljøprojekter 

Natur- og Miljøprojekter 

Hvad kan der søges til?
Der er nu mulighed for at søge om tilskud til flere typer af natur- og miljøprojekter. Tidligere har KHLs medlemmer f.eks. fået støtte til nye stendiger, fælles græsningsprojekter med hegning og rydning og til udarbejdelse af naturplaner. Der er dog mange andre typer af projekter, som også vil kunne få støtte, så har du en idé, er du meget velkommen til at kontakte os.

Puljen "natur og miljøprojekter" giver blandt andet mulighed for at søge tilskud til følgende projekttyper: 

  • Udarbejdelse af naturplaner
  • Etablering af vegetationsstriber
  • Særlige levesteder for dyrearter (f.eks. søer og stendiger)
  • Græsningsprojekter
  • Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø
 
Hvorfor gives der støtte?
Der gives støtte for at gøre det mere interessant at lave frivillige tiltag til at forbedre den lokale naturs tilstand. Generelt vil alle de forskellige typer af projekter hjælpe til, at vi hurtigere kan opnå de krav, der stilles i f.eks. Vandrammedirektivet og Miljø- og Naturplan 2020.

Hvem kan søge?
Ansøgere kan være private lodsejere, private virksomheder, offentlige virksomheder, fonde, foreninger, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber. For de fleste af områderne gælder, at projektet skal gennemføres på landbrugsjord eller naturområder, dvs. ikke i haver eller i skove.

Ansøgningsfrist:
Puljen er åben for ansøgninger fra 2. maj 2011 til 3. august 2011. Men erfaringsmæssigt er det en god ide at starte i meget god tid med at få skrevet ansøgning og projektbeskrivelse.

Flere oplysninger?
I venstre siden af skærmbilledet finder du links til KHL's øvrige oplysningssider om tilskudsordninger. Du er også velkommen til at kontakte Miljøkonsulenterne Lene Egtved Andersen eller Rasmus Dandanell Lundegaard for yderligere oplysninger om de forskellige ordninger.