Log på Kontakt Forside Hjælp Udskriv Tip en ven

Kontaktoplysninger
Niels Bohrs Vej 2
6000 Kolding
T: 76 34 17 00
F: 76 34 17 01
E: khl@khl.dk

Tilmeld dig KHL's gratis nyhedsbrev


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Find medarbejder

Flere penge til Miljøteknologi 2011 
Flere penge til Miljøteknologi 2011 - og snart afklaring

Fredag 11-11-11 var en god dag for ansøgerne om tilskud fra Miljøteknologi 2011. Ikke bare var det en fin række ”1” taller på række. Det er også dagen hvor det blev offentliggjort at den nye fødevareminister (Mette Gjerskov, S) har fundet ekstra 70 millioner danske kroner som skal oveni den pulje der er til fordeling i år. Dermed er der større sandsynlighed for, at den enkelte ansøger kan få tilskud til sin ansøgning. Ud over de ekstra penge i år er der også afsat ekstra 140 millioner til de næste to års puljer, med 70 millioner hvert år.

Umiddelbart kunne man jo godt ønske sig, at Fødevareministeren ville bruge bare en enkelt af de millioner på at få afbureaukratiseret hele tilskudscirkusset. Det ville give lavere omkostninger til sagsbehandling, større chance for at den enkelte landmand selv kunne stå for at skrive sine ansøgninger i stedet for at bruge dyre konsulenttimer og endelig mere forståelse for systemet. Det vil vi vidst godt give en million for!

Landbrugsavisen skriver også fredag 11-11-11, at de første ansøgere vil få besked om tilsagn eller afslag inden for den næste uge. De sidste skulle få besked i midten af december. Hvis NaturErhvervstyrelsen kan nå dét, vil de dermed have overholdt den deadline som de har sat for sig selv.

Har du ideer til udvikling på din egen ejendom eller planer som du gerne vil have tilskud til at realisere, er du altid velkommen til at kontakte os og diskutere det med os. Det kan jo være, at der kan findes tilskudsmuligheder som kan gøre projektet lettere at realisere.

  Rasmus D. Lundegaard
Miljø- og projektkonsulent
Direkte tlf. 76 34 17 26 
E-mail:
rdl@khl.dk