Dyrkning af pil - en energiafgrøde
Pil er på mange måder en interessant afgrøde. Og særlig interessant er pilen i den nuværende situation, hvor Danmark og dansk landbrug står over for udfordringer på både energi- og miljøområdet. Regeringen har nu lavet en tilskudsordning, hvor du kan få støtte til etablering af pil og andre energiafgrøder.
Pil har nogle egenskaber, der gør, at den kan vokse på stort set alle arealer. Dette åbner blandt andet mulighed for produktion på arealer, der ikke ellers er rentable at dyrke. Pil er desuden flerårig og skal typisk først omlægges efter mere end 20 år.
Flerårige energiafgrøder såsom pil kræver mindre jordbearbejdning, mindre gødning og færre pesticider. Derfor er kvælstoftabet i produktionen af energiafgrøder 60 procent mindre end for traditionelle afgrøder og pesticidforbruget op til 70 procent lavere.
Ved at dyrke flere energiafgrøder i Danmark kan landbruget øge den danske produktion af vedvarende energi og fortrænge fossile brændsler som kul, naturgas og olie. Vi vil kunne sikre energileverancer, reducere CO2-udledningen og vil desuden høste en række andre miljøfordele.
Går man op i jagt og vildtpleje, kan etablering af pil desuden være et alternativ til en bortforpagtning, idet pil arbejdsmæssigt ikke kræver ret meget. Når først pilen er blevet etableret, vil hovedparten af arbejdet typisk skulle ske ved hjælp af maskinstation.
November 2011 - Ændring af regler:
Tilplantning med flerårige energiafgrøder – hvilke regler skal man være opmærksom på?
Ved tilplantning af flerårige energiafgrøder skal man være opmærksom på de regler, der har betydning for, hvor de må plantes og i hvilke tilfælde tilplantningen skal anmeldes på forhånd.
I bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur skelnes der nu mellem etablering af flerårige energiafgrøder og etablering af skov.
Naturbeskyttelsesloven er ændret, så der er lempeligere regler for plantning inden for å- og søbeskyttelseslinjen.
I forbindelse med plantning af pil og andre flerårige energiafgrøder skal man være opmærksom på de begrænsninger, der er i gældende lovgivning, hvor flere forskellige regler har betydning for, hvor de flerårige energiafgrøder må plantes. Der gælder andre regler for elefantgræs.
Læs mere om de nye regler på DLBR Landbrugsinfo...
|
Har du brug for råd og vejledning om pil, kan du kontakte KHL Planteavl...
|
|
Vidste du…
- 1 ha. energipil = ca. 20 t. frisk vægt pr. år.
- 1 ha. energipil = ca.4.700 l. olie. (1 liter olie = 2,5 kg. tør flis = 4,5 kg flis)
- Minimal brug af sprøjtemidler – Pil kan dyrkes økologisk.
- Pil kan vokse op til 10 cm om dagen.
- Høstes typisk hvert 2. år med et tørstofindhold på ca. 50%..
- 1 tons tørstof indeholder ca. 18,5 GJ. 1 GJ afregnes med. 42 kr.
- Pil regnes som harmoniareal, har gødningskvote og må modtage organiske gødninger.
|
Her kan du finde mere information om energipil og tilskud til energiafgrøder: