Tørring af afgrøder i ustabilt høstvejr
Det særdeles ustabile høstvejr betyder, at en del afgrøder vil have behov for tørring og temperaturstabilisering frem til levering eller anvendelse. Dette forstærkes af det aktuelle høje prisniveau.
Herunder er der en ligevægtstabel, der viser afgrødernes vandindhold i forhold til tørreluftens fugtighedsprocent og temperatur. 1 grad i opvarmning af luften sænker luftfugtigheden ca. 5 %.
Eksempel: Hvis man skal nedtørre byg til under 15 % vand og udelufttemperaturen er 15 grader, skal luftens relative fugtighed være under 70 %.
Hygrostatstyring af blæser og varmekilde er at foretrække. Men husk kalibrering af fugtfølerne. De kan nemt vise flere %-enheder forkert, hvilket resulterer i dårlig tørring og højt energiforbrug.
Husk også køling efter tørring. Er kornet mindst 5 grader varmere end luften, kan der altid nedkøles uden risiko for opfugtning af kornet.
Hvis luftfugtigheden er under 65 % kan stort set alle afgrødetyper nedtørres til en vandprocent, der er under det krav som stilles ved handel.
Den aktuelle luftfugtighed og temperatur kan også, sammenholdt med tabelværdierne herunder, give et fingerpeg om, hvor lav vandprocenten kan blive i den uhøstede og modne afgrøde.
| Ligevægt mellem afgrødens vandindhold og luftens relative fugtighed |
 |