Log på Kontakt Forside Hjælp Udskriv Tip en ven

Kontaktoplysninger
Niels Bohrs Vej 2
6000 Kolding
T: 76 34 17 00
F: 76 34 17 01
E: khl@khl.dk


Har du nyere jordprøver fra alle dine arealer? 

Se efter om du har nyere jordbundsanalyser fra alle arealer

For at sikre fuldt udbytte med de laveste omkostninger til kalk og gødning er det vigtigt at have jordbundsanalyser, der ikke er mere end 5-7 år gamle for alle marker.

Det er alt for dyrt, hvis udbyttet er hæmmet af mangel på kalk og næringsstoffer. Udnyt efteråret til at få taget jordprøver i de marker, hvor det er længe siden, jorden sidst blev analyseret. Det gælder også for nyforpagtede eller nyerhvervede marker.

Jordprøver hvert 5. til 7. år

Jordbundsanalyser viser, hvor store mængder næringsstoffer jorden kan stille til rådighed for planterne. Kun når du har et præcist billede af jordens næringsstoftilstand, kan du gøde planterne korrekt og opnå det bedste økonomiske resultat i markdriften.

Videncentret for Landbrug anbefaler at få ejendommens marker analyseret hvert 5. til 7. år. Det er vigtigt, at jordbundsanalyserne udtages korrekt og analyseres for de relevante næringsstoffer.

Marker med flere jordtyper eller sammenlagte marker

Hvis der er flere jordtyper i en mark, eller hvis marken består af flere ”gamle marker” med hver sin dyrkningshistorie, vil der sandsynligvis være varierende behov for kalk og næringsstoffer i marken. Derfor anbefaler vi, at prøveudtagningen sker med lokalisering af prøvestedet med GPS, så der efterfølgende kan udarbejdes et elektronisk kalkningskort. Kalk kan så efterfølgende automatisk tildeles gradueret inden for marken, hvis der er behov for det.

Dit lokale planteavlskontor kan vejlede i prøv
eudtagning og også forestå prøveudtagningen.

Kvægbrug med 2,3 DE pr. ha
For at have tilladelse til mere end 1,7 dyreenheder pr. ha på kvægbrug, skal der udtages jordbundsanalyser til bestemmelse af kvælstof og fosfor hvert 3. år. Der skal udtages mindst én prøve pr. 5 ha.

Hvis seneste dato for jordprøveudtagning eller indtræden i ordningen med 2,3 DE pr. ha er før den 1. august 2009, skal der udtages jordbundsprøver senest den 1. august 2012. Der er god økonomi i at udnytte disse lovpligtige analyser til også at tildele kalk og andre næringsstoffer efter. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at udtage dem allerede i efteråret 2011.

(Kilde: DLBR Landbrugsinfo)


Kontakt KHL Planteavl for yderligere information om jordprøver.