Log på Kontakt Forside Hjælp Udskriv Tip en ven

Kontaktoplysninger
Niels Bohrs Vej 2
6000 Kolding
T: 76 34 17 00
F: 76 34 17 01
E: khl@khl.dk


Anmeldeordningen - noget for dig? 

Anmeldeordningen - noget for dig?

Folketinget har nu endeligt vedtaget den nye Husdyrlov med virkning fra 15. marts. Umiddelbart herefter ventes en række nye anmeldeordninger at træde i kraft. Der er tale om: 

  1. Etablering af ensilagepladser og siloer
  2. Etablering af gylletanke  og møddingspladser
  3. Ændringer og udvidelser af stalde betinget af dyrevelfærdskrav
  4. Skift i dyretype (konvertering af DE)
  5. Ordningen "fulde stalde" (kan kun søges til og med 2012)

Hvad ved vi om ordningerne?
Kendskabet til de enkelte ordninger er endnu meget begrænset, idet hverken bekendtgørelser eller vejledninger er kendte endnu. Det vi ved, er at der for alle ordninger vil blive sat begrænsninger for i hvor vid udstrækning, de kan anvendes.

Det centrale i anmeldeordningerne er at de primære forureningsparametre, udledning af: Lugt, ammoniak, kvælstof og fosfor ikke må stige. For ordningen vedrørende bygningsmæssige ændringer og tilbygninger i fht. dyrevelfærd ved vi endvidere, at der kun må bygges, hvad der svarer til det præcise pladskrav til dyrevelfærd svarende til det antal dyr, som man har tilladelse til i dag. Og endvidere at den/de nye bygninger skal falde "naturligt" ind i de eksisterende bygninger. Hvad der præcist menes med "naturligt" vides ikke endnu. Men eksempelvis forlængelser af eksisterende stalde bør som udgangspunkt være muligt.

For ordningen "fulde stalde" gælder at den er tidsbegrænset til 2012 og primært er møntet på slagtesvinebrug, men formentlig også vil kunne anvendes indenfor fjerkræ og måske kvæg. For at kunne bruge denne specielle ordning gælder at det ansøgende landbrug ikke må være miljøgodkendt i forvejen efter Husdyrloven (fra januar 2007), ikke må ligge tættere end 300 m fra §7 naturområder, skal overholde afstandskrav mht. lugtgener og at udbringningsarealerne ikke må være omfattet af fosforklasse 2 og 3.

Som følge af ovenstående ligger det også rimelig fast, at også anmeldeordningerne formentlig vil medføre en del administration, men dog mindre end en miljøgodkendelsesansøgning. Men vi har jo lov at blive positivt overraskede denne gang!

Kontakt os og bliv skrevet op!
Hvis du forventer at kunne bruge én af de skitserede ordninger tilbyder vi dig uforpligtende at blive skrevet op på vores liste. Så kontakter vi dig med mere information, så snart vi ved mere om anmeldeordningerne. 

Kontakt:

  Lene E. Andersen
Miljøkonsulent
tlf. 76 34 17 88
  Rasmus D. Lundegaard
Miljø- og projektkonsulent
tlf. 76 34 17 26 
  Lars Schmidt
Sektionsleder, miljø   
tlf. 76 34 17 15
  Claus Rasmussen
Svinekonsulent
tlf. 76 34 17 87/
40 33 11 28