Miljøtilsyn – uden bøvl med kommunen! 
Opdateret 8. februar 2012

Varsling om miljøtilsyn fra kommunen kan fremkalde nervøse panderynker hos de fleste. Der er mange regler der skal overholdes, og mange af reglerne er tillige omfattet af krydsoverensstemmelse (KO) – dvs. udover risiko for indskærpelser og påbud kan der også komme træk i arealstøtten. 

Herunder følger en række tips vedrørende områder der ofte giver anledning til tvivl:

Affald generelt

Affald – olie og kemikalierester

Affald - medicinrester, kanyler mv.

Aske - opbevaring og håndtering

Bræmmer - 2 meter

Dybstrøelse

Genbrugspladser - landbrugets anvendelse af genbrugspladser

Godkendt/tilladt dyrehold - "Hvad er min ejendom godkendt til...?"

Gylletanke og flydelag

Gylletanke - sikringskrav

Handelsgødning - opbevaring

Halmopbevaring - inden- og udendørs

Kemikalier - opbevaring, krav til vaske- fyldeplads mv.

Møddings- og ensilagepladser

Markstakke - afstandskrav dybstrøelse og ensilage i mark

Olietanke - krav samt sløjfingsterminer

Spildolie - opbevaring og håndtering

Spildevandsslam - opbevaring



Godkendt/tilladt dyrehold - "Hvad er min ejendom godkendt til...?"

Tilladelser/godkendelser til dyrehold følger altid den pågældende adresse, og opgørelsen følger de registrerede dyr på det/de tilknyttede CHR nr. Man kan ikke "flytte" ubenyttede tilladelser eller godkendelser fra een adresse til en anden.

Ved Miljøtilsyn tjekker kommunen om den tilladte produktion er overholdt. Ved større produktionsudsving kan det i princippet være lige problematisk, om der er produceret for mange eller for få dyr. Det gælder også hvis sammensætningen af dyr ikke følger det tilladte. Mindre udsving i produktionen over år, som kan tilskrives "naturlige årsager" accepteres normalt. Men ved decideret overproduktion kan der ske politianmeldelse med bøde og konfiskation til følge. Ved længerevarende underproduktion eller stop i produktionen, der kan du omvendt risikere at få inddraget den del af tilladelsen, som ikke er udnyttet. Derfor er det vigtigt at få opgivet produktionen så præcist som muligt, herunder at kommunen oplyses om årsagen til et evt. udsving.

Der er ofte usikkerhed om det tilladte dyrehold. En udbredt misforståelse er, at man har en godkendelse til et "bestemt antal DE". Men da antal dyr pr. DE og vægtintervaller mv. løbende ændres, så er en opgørelse alene på DE ofte mere misvisende end retvisende. Udgangspunktet er, at man er godkendt til det antal dyr og med det vægtinterval/alder, der var udgangspunktet på tidspunktet for seneste godkendelse eller anmeldelse, og forudsat at produktionen har været rimelig stabil siden. Den tilladte produktion omregnes herefter til "nutids DE" med justering for evt. ændrede ind og afgangsvægte.

Eksempel: Tilladelsen er en VVM-screening fra 2004 til 5.000 slagtesvin, 30-102 kg, i alt 142,9 DE. Omregnet til aktuelle DE svarer det til 128,4 DE i dag. Hvis grisene nu vejer 32-107 kg, må der således produceres 4.625 slagtesvin = 128,4 DE. De færre dyreenheder i forhold til den oprindelige tilladelse skyldes ændret beregningsmetode, og de færre tilladte antal styk skyldes modregning af flere kg tilvækst pr. gris.

Til top


Aske - opbevaring og håndtering

Aske fra halmfyr eller biobrændselsfyr skal opbevares på fast plads eller på presenning og overdækket med et regntæt materiale. Opbevaring i gylletanken kan også anvendes. Aske fra korn, træ samt halm fra egne arealer må udspredes på egne arealer. Aske fra indkøbte brændsler som fx. koks og diverse biobrændsler skal bortskaffes via modtagepladsen.

Til top


Spildolie - opbevaring og håndtering

Spildolie skal bortskaffes forsvarligt. Mindre mængder kan normalt gratis leveres til modtagepladsen. Spildolien indgår i de 200 kg "farligt affald", som de fleste kommuner normalt tillader at aflevere gratis pr. år. Større mængder spildolie afhentes normalt gratis af diverse godkendte operatører som fx. Gunnar Lund Olieservice. Forudsætningen er, at olien er indkøbt via autoriseret olieleverandør. Søg på internettet på "spildolie" efter firmaer der tilbyder afhentning. Husk at gemme kvittering for afhentning.

Til top


Møddings- og ensilagepladser

Indretning af møddingspladser og ensilagepladser giver ofte anledning til indskærpelser. Pladsen skal være uden revner og med fald til afløb og opsamling i tank. Møg og ensilage skal enten være stakket op mod en muret opkant (min. 1 meter høj), eller der skal være en minimum 2 meter bred randbelægning (støbt), hvor der ikke ligger møg eller ensilage. En klassisk fejl er, hvis ensilage eller møg ligger  ud over enden af siloens eller møddingspladsens tilkørsel, sådan at der ikke er de foreskrevne 2 meter "bar" beton ud til kanten af pladsen. Der må ikke kunne sive væske fra pladsen og ud på den omliggende jord eller tilkørsel. Hvis der ikke tilkøres gødning til pladsen dagligt skal gødningen ovedækkes med plast.

Til top



Dybstrøelse - hvad må køres i markstak

Dybstrøelse er først "dybstrøelse" når den enten er komposteret på en møddingsplads eller har henlagt i stalden i cirka 3 måneder. Først herefter må dybstrøelsen opbevares overdækket i markstak, forudsat at den er "kompostlignende" og at tørstofindholdet er over 30% (ikke saftafgivende). Stakken skal overdækkes med plast, kompostdug eller anden lufttæt materiale straks efter tilkørsel ved arbejdstids ophør. Ved udkørsel må stakken dog stå udækket op til 1 uge, eksempelvis ved tilkørsel og omlastning til udkørsel. Der er ikke KO krav på overdækning, men manglende overdækning medfører næsten altid saftafløb, og her er der KO.

Til top


Markstakke - afstandskrav for dybstrøelses og ensilagestakke i mark

Placering af markstakke skal overholde flg. afstandskrav: Naboskel 30m, bebolse på samme ejendom 15 m, offentlig vej, samt vandløb dræn og søer 15m, vandboringer - almene 50m, vandboringer øvrige 25m. Der er KO på afstandskrav til vandmiljø og vandboringer. Ang. overdækningskrav: Se under "dybstrøelse" herover. 

Til top

Aflevering af affald på genbrugspladserne fra 2012

Reglerne er ændret endnu engang. Erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, skal fremover tilmelde sig for at benytte genbrugspladserne. Der skal fortsat betales for brugen af genbrugspladserne. De fleste kommuner opkræver et grundgebyr som dækker administrationsudgifter mv. Herudover betaler de virksomheder som benytter genbrugspladserne et gebyr ud fra hvor meget affald der er behov for at levere. Kommunerne benytter forskellige opkrævningsmodeller for dette. Se en oversigt herunder for kommunerne her i området. Der er også er link til kommunernes hjemmesider for erhvervsaffald hvor der er flere oplysninger om priser og tilmelding.

Fredericia Kommune: Kommunen har indført en tilmeldeordning for erhverv og der opkræves gebyr herefter. http://www.fredericia.dk/Borger/Natur-miljo/Sider/Affald/Erhvervsaffald-gebyrer-2011.aspx

Haderslev Kommune: Der er indført tilmelding og et klippekort gebyr som administreres via Provas: http://www.provas.dk/erhverv/affald/affaldsgebyrer-erhverv-2012

Kolding Kommune: Kommunen fortsætter ordningen fra 2011, hvor erhverv efter tilmelding betaler efter vægt på de genbrugspladser hvor dette er muligt.
http://www.kolding.dk/data/0045922.asp?sid=19732&uid=19772

Vejle Kommune: Kommunen har indført tilmelding til en "bro-bizz" ordning. En elektronisk registrering af hver tilkørsel til genbrugspladsen. Der betales et gebyr pr besøg. http://www.affaldgenbrug.vejle.dk/Erhverv/Tilmelding-til-genbrugspladsen.aspx


Vejen Kommune: Abonnementsordning med engangsbetaling pr tilmeldt køretøj. Herefter kan afleveres ubegrænsede mængde af ikke farligt affald.
http://www.vejenkom.dk/Topmenu/ForVirksomheder/Affald%20og%20genbrug/Tilmelding%20til%20genbrugspladserne.aspx

Alle virksomheder har krav om at sortere og aflevere erhvervsaffald. Afbrænding af alle typer affald, på nær rent grenaffald (fx fra hegnklipning), er ikke tilladt og kan medføre træk i arealstøtten (KO). De fleste landbrug kan med fordel og gavn tilmelde sig en container afhentningsordning med et at de private affaldsaktører (Marius Petersen, Meldgaard, Lotra mfl). Her kan man let og ubesværet komme af med brændbart restaffald, som normalt udgør de største mængder. Rene fraktioner af pap, papir, glas, jern samt risiko affald skal stadig afleveres på genbrugspladserne. Har man større mængder sorterede "rene" genbrugsfraktioner kan man i nogen situationer ligefrem få affaldet afregnet i kontanter, ligesom med metaller.

Til top

Affald generelt Afbrænding af affald er kun tilladt, hvis der er tale om rent grenaffald. Alt andet skal bortskaffes forsvarligt. For de fleste mindre og mellemstore landbrug fungerer en kombination af dagrenovation og bortskaffelse til modtageplads fornuftigt. Det er tilladt at køre på modtagepladsen med varebiler og mindre traktorer op til 3500 kg. Der må ud over vægtgrænsen være tilkoblet en påhængsvogn. De større landbrug kan med fordel tilslutte sig en container-ordning til brændbart restaffald. Tømning og aftale med en privat renovatør som fx Marius Pedersen og Meldgaard m. fl. De fleste oplever det at få en container stillet ud som meget arbejdsbesparende. Affaldet skal kun håndteres én gang, der er ikke noget der ligger og "flyder", og prisen er overkommelig. Til top

Affald – olie og kemikalierester

Farligt affald som fx olie og kemikalierester, asbestplader mv. kan i de fleste kommuner bortskaffes gratis til modtagepladsen, men normalt med et maksimum på 200 kg pr år. Med hensyn til tom kemikalie emballage (tomme skyllede dunke mv.) gælder for hovedparten af de hyppigst anvendte midler, at de kan bortskaffes med dagrenovation/brændbart restaffald, med mindre andet fremgår af etiketten!

Til top


Affald - medicinrester, kanyler mv.

Opbevaring af medicin, medicinrester og tom emballage skal ske på forsvarlig vis. Et aflåst afmærket skab anbefales. Tom emballage må normalt, med mindre andet fremgår af etiketten, bortskaffes sammen med almindeligt dagrenovation. Medicinrester og ubrugt medicin tilbageleveres til leverandøren – dvs. apoteket eller dyrlægen. Det er normalt gratis. Det anbefales at have en skriftlig beskrivelse af procedure for bortskaffelse liggende ved KO-kontrol. Kanyler og skalpeller skal leveres til modtageplads i sikret emballage. Flere kommuner har særlig modtageordning for risikoaffald.

Til top


Bræmmer - 2 meter

Bræmmekravet gælder alle målsatte og alle "naturlige vandløb" samt vandhuller og søer (mergelgrave) over 100 m². I praksis er stort set alle vandløb og grøfter omfattet af kravet. I tvivlstilfælde kan man når det gælder vandløb og grøfter studere ældre kort. Hvis vandløbet/grøften er aftegnet på ældre kort er der næsten helt sikkert bræmmekrav. Mht. vandhuller gælder at "enkeltmands" vandhuller (inde på marken) uden afløb er undtaget fra bræmmekrav. Vandhuller beliggende i skel har derimod altid bræmmekrav.  Læs mere her om bræmmer, herunder ofte stillede spørgsmål.
Flere kommuner har et kortværktøj på deres hjemmeside, hvor man kan søge på sin ejendom og få vist vandløb der med sikkerhed er bræmmekrav på  - eks. Vejle Kommune

Til top


Gylletanke og flydelag

Logbogen for flydelagets tilstand skal føres mindst 1 gang i måneden, samt hver gang der foretages "aktiviteter". Flydelaget skal dække hele beholderen, være tæt og sammenhængende og være stabil i forbindelse med blæst og kraftig nedbør. Det kan accepteres, at der ved indløbet er op til 3 m² uden tæt flydelag. I forbindelse med tømning af beholderen accepteres en periode på 2 uger uden tæt overdækning. Efter omrøring og udbringning i øvrigt accepteres en periode på 7 dage efter seneste omrøring eller konstateret manglende overdækning.

Til top


Gylletanke - sikringskrav

Regler vedrørende krav til pumper, tankalarmer og beholderbarrierer mv. er grundigt beskrevet på KHL' s særlige temaside om sikring af gylletanke. Læs mere her....

Til top


Kemikalier - opbevaring, krav til vaske- fyldeplads mv.

Planteværnsmidler skal opbevares i aflåst skab eller rum. Der må ikke være afløb fra det rum, hvor kemikalierne opbevares.

Det er primært Plantedirektoratet der er kontrolmyndighed når det gælder regler vedrørende planteværnsmidler. Plantedirektoratet fører bl.a. kontrol med at der ikke opbevares og anvendes af ulovlige og udgåede midler, samt at sprøjteudstyr og vaske-fyldepladser opfylder kravene. Kommunerne vil dog ofte på tilsyn tjekke at der er en miljømæssig forsvarlig opbevaring og håndtering af kemikalier. Området er omfattet af "KO" bestemmelserne.

Det er ligeledes Plantedirektoratet som fører kontrol med lovpligtig sprøjtejournal og indberetning (sidstnævnte fra 1/1-2011), samt at den der udfører sprøjtning har fornøden og opdateret autorisation dertil (sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis).

Angående regler for vaske- og fyldepladser til marksprøjter kan der søges mere information her. 

Til top


Handelsgødning - opbevaring

Efter brandulykker har kommunerne sat fokus på opbevaring af handelsgødning. Opbevaring i maskinhaller og halmlader mv. er en farlig coctail i tilfælde af brand. Kolding Kommune har derfor udarbejdet en vejledning til landmænd, som anviser forholdsregler for opbevaring af handelsgødning. Læs vejledningen her. Du kan finde yderligere oplysninger på www.kolding.dk under "landbrug".

Til top


Halmopbevaring - inden- og udendørs

Mange er ikke opmærksomme på, at selv mindre oplag af halm i det fri er omfattet af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter om afstandskrav og brandsikringskrav. Uanset om halm opbevares inden- eller udendørs er der brandmæssige krav.  Reglerme gælder ved blot 10 m³ halm udendørs samt ved over 1.000 m3 halm i en bygning . Ud over brandrisikoen kan der også være et alvorligt forsikringsmæssigt aspekt, hvis uheldet er ude og reglerne er overtrådt.

10m³ halm udendørs svarer til blot 1-2 bigballer og 1.000 m³ halm indendørs svarer til ca. 120-130 bigballer af storballetype (antallet baller angivet som eksempel på hvornår de angivne kubikmeter halm cirka er til stede).

TopDanmark og Videnscentret har udgivet en god oversigt over reglerne, og den er ledsaget af gode eksempler og illustrationer. Se oversigten her...

Til top


Spildevandsslam - opbevaring

Spildevandsslam må ikke opbevares i markstak. Forbuddet gælder både slam fra offentlige spildevandsanlæg og andre typer af industrielt fremkommet spildevandsslam, som f.eks. spildevandsslam fra slagterier, mejerier mv.
Praksis er dog, at midlertidig opbevaring i marken af slam til jordbrugsformål er tilladt i forbindelse med omladning fra transportvogn til spredningsmateriel. Det forudsætter dog at affaldet ikke giver anledning til grund- eller overfladevandsforurening eller gener for naboer. Ifølge praksis bør den midlertidige opbevaring ikke strække sig ud over 14 dage.

Flydende typer spildevandsslam må ikke opbevares midlertidig i marken men må kun køres direkte til spredning. Definitionen på hvornår slam er "fast" eller "flydende" går på om slammet/affaldet bevarer sin form ved placering i en stak, dvs. stakken ikke fylder ud.  

Til top

Olietanke – krav og sløjfningsterminer

Oliebranchens forsikringsordninger dækker udgifterne i forureningssager, men kun når det gælder forureninger fra lovlige anlæg. Er din olietank eksempelvis blevet for gammel og der sker en forurening, risikerer du selv at hænge på en meget stor udgift til oprensning.

Ved køb af nye tanke skal du sikre dig at tanken er typegodkendt eller CE-mærket. Rørsystemet skal også være typegodkendt. Olietanke under 6000 liter følger reglerne for villatanke. Alle tanke under 6000 liter skal sløjfes inden for en termin. Denne afhænger af tankens type (se skema).

Etablering af en tank skal senst 2 uger før etablering, anmeldes til kommunen med en beskrivelse af anlægget, samt en skitse over anlæggets placering på ejendommen. Flytning af en eksisterende overjordisk olietank kræver også anmeldelse til kommunen, og må kun ske, hvis tanken er forsynet med det oprindelige mærkeskilt.

Umiddelbart erfter etablering, skal kopi af tankattesten sendes til kommunen.

Sløjfning af en olietank skal anmeldes til kommunen, med oplysning om hvordan tanken er blevet sløjfet senest 4 uger eftersløjfning er foretaget.

Sløjfningsterminer for olietanke
I nedenstående tabel er vist en oversigt oer sløjfningsterminer for forskellige tanktyper.

Tanke, hvor fabrikationsåret ikke kan fastslås skal straks sløjfes.

De tanktyper, som er aktuelle indenfor de nærmeste år, er markeret med fed.

Placering	Materiale	Type	Sløjfningstermin	Undtagelse **)
Overjordiske tanke	Ståltanke	Med indvendig korrosionsbeskyttelse	40 år
		Øvrige datérbare	30 år
	Plasttanke	Enkeltvæggede	25 år *)
		Dobbeltvæggede	40 år
Nedgravede tanke	Ståltanke (glasfiberbelagte)	Uden indvendig korrosionsbeskyttelse	40 år
		Med indvendig korrosionsbeskyttelse	50 år
	Plasttanke		45 år	31. marts 2015

 
*) Gælder også tanke af andet end plast (og stål). Der er efter Miljøstyrelsens oplysninger ikke markedsført olietanke af plast tidligere end omkring år 2000.

**) For tanke, som overskrider sløjfningsterminen inden nedenstående dato, gives dog en generel frist for sløjfning til anførte dato

Flere oplysninger om krav til olietanke kan findes på Kolding kommunes temaside.

samt på Miljøstyrelsens temaside.

Læs også Olietankbekendtgørelsen på Retsinfo.

Til top

Lars Schmidt Miljøkonsulent, Sektionsleder Tlf.: 7634 1715 Mail: las@khl.dk