Log på Kontakt Forside Hjælp Udskriv Tip en ven

Kontaktoplysninger
Niels Bohrs Vej 2
6000 Kolding
T: 76 34 17 00
F: 76 34 17 01
E: khl@khl.dk


Optræk til ny AMBI-sag 
Optræk til ny AMBI-sag 

Ny kendelse fra EU-domstolen kan betyde, at nogle virksomheder i og uden for landbruget kan få AMBI-penge retur, men indtil videre er situationen uafklaret.


De fleste, som har drevet virksomhed eller interesseret sig for økonomi op gennem slutningen af 1980’erne og 90’erne, har hørt om AMBI – det ”gamle” arbejdsmarkedsbidrag, som EU-Domstolen kendte ulovligt, og som mange virksomheder krævede tilbage.

Nu har EU-Domstolen endnu en gang forholdt sig til AMBI’en. Denne gang til den praksis, der blev anlagt for opgørelsen af virksomhedernes tab og dermed krav på tilbagebetaling. Domstolen anser Danmarks restriktive praksis for at være i strid med EU-lovgivningen.

Konsekvensen er klar. Tilbagebetalingerne har været for små, og der er krav, der blev afvist, som ikke skulle have været afvist, og der er krav, som aldrig er blevet fremsat, som burde have været rejst.

Gratis lodseddel
Helt konkret vedrører dommen de virksomheder, som afregnede AMBI efter den såkaldte momsmetode. Men om den reelt får betydning afhænger af to meget vigtige spørgsmål, som pt. er uafklarede:

  1. Er eventuelle krav (enten genoptagelse af allerede fremsatte krav eller nye krav) på tilbagebetaling af AMBI forældede eller delvist forældede?
  2. Hvor stor er rækkevidden af EU-Domstolens dom – mere konkret: hvor store krav kan fremsættes, og hvordan skal disse dokumenteres?
Reelt er der lige nu tale om en lodseddel – med chance for en ganske pæn gevinst, men også med risiko for, at den intet er værd.

Afvent situationen
Det bedste råd – nu og her – er at afvente situationen, og altså ikke at begynde at finde dokumentation, skrive og indsende krav. Det kan vise sig at være skønne spildte kræfter, i hvert fald hvis konklusionen er, at sagerne er forældede.
 
Hos Videncentret for Landbrug holder vi et vågent øje med situationen og orienterer vores kolleger i DLBR-rådgivningsvirksomhederne om vores anbefalinger. Du er altid velkommen til at kontakte din lokale rådgivningsvirksomhed for at høre, om der er kommet en afklaring, der giver anledning til nye anbefalinger.

Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
  Peter Føns Knudsen
Økonomikonsulent
Direkte tlf. 76 34 17 06
E-mail
pfk@khl.dk