Kontaktoplysninger
Niels Bohrs Vej 2
6000 Kolding
T: 76 34 17 00
F: 76 34 17 01
E:
khl@khl.dk
Få skattefradrag for udgifter til stuehuset
Få skattefradrag for udgifter til
stuehuset
Fra 1. juni 2011 kan du få et servicefradrag for dine lønudgifter til hjælp og vedligeholdelse på din bopæl.
For at få fradraget skal du gemme dokumentation for udgiften og indberette den til SKAT.
Servicefradraget er indført som forsøg som en del af Boligjobplanen, der skal øge beskæftigelsen og komme sort arbejde til livs.
Fradraget løber fra 1. juni 2011 til 31. december 2013.
Servicefradraget gælder kun udgifter til arbejdsløn, ikke til materialer. Arbejdet skal være udført i en lovlig helårsbolig, hvor du har fast bopæl. Dermed er sommerhuse ikke omfattet.
Fradraget er på op til 15.000 kr. pr. person pr. år. En husstand bestående af et ægtepar kan således få et årligt fradrag på op til 30.000 kr., hvilket i en gennemsnitskommune svarer til et tilskud på cirka 10.000 kr. efter skat.
Typiske udgifter, som kan give fradrag, er lønudgifter til serviceydelser som f.eks. rengøring, vinduespudsning, børnepasning, havearbejde, og udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af boligen.
Vedligeholdelse som tagarbejde, malerarbejde og isolering skal udføres af en momsregistreret virksomhed. Serviceydelser som rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde kan også udføres af private.
Se skats liste over omfattede arbejder her....
Hvis arbejdet udføres af en virksomhed, skal den være momsregistreret i Danmark, for at du kan få servicefradrag.
Hvis arbejdet udføres af en privatperson, skal vedkommende være fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret og være fuldt skattepligtig til Danmark.
Som en hjælp til at sikre, at en privatperson lever op til kravene for servicefradrag, kan du bede vedkommende om at udfylde en serviceerklæring som findes på SKAT’s hjemmeside.
Du skal beholde betalingsdokumentation samt en faktura eller en evt. serviceerklæring som dokumentation i 3 år efter udgangen af indkomståret.
Det er yderligere en betingelse for at få fradraget, at det bliver indberettet til SKAT. I slutningen af 2011 bliver det muligt at indberette fradraget på S
KAT tastselv
borger.
Skat har lavet en folder med mere information.
Folderen finder du her....
Karsten S. Nielsen
Økonomikonsulent
Tlf. 76 34 17 41
E-Mail
ksn@khl.dk