|
VIGTIG – Ny ultrakort høringsrunde ang. ændringer i vandplanerne
Tjek om din ejendom er berørt af nye indsatser inden lørdag d. 10. december…
|
Høringssvar til vandplanerne næsten uden effekt
Miljøminister Ida Auken fremlagde i fredags udkastet til de nye vandplaner.
Med over 4000 indsendte høringssvar var der en klar forventning til, at vandplanerne ville blive kraftigt reviderede i det endelige udkast. Ikke mindst idet der i høringsfasen og efterfølgende er sat alvorlige spørgsmålstegn ved hele det faglige, økonomiske og juridiske grundlag for planerne.
Men dette ser desværre ikke ud til at være tilfældet, og meget tyder på at vandplanerne vil blive endeligt vedtaget, i omtrent den oprindelige form, den 22. december. Kun mht. vandløb er der sket nogle justeringer. En del vandløb er fjernet eller har fået ændret klassificering, men også nye vandløb er kommet til..
Ultra kort ekstra høringsrunde vedrørende nye indsatser for vandløb
I de tilfælde hvor der er udpeget nye vandløb eller nye indsatser i fht. det oprindelige udkast, er der givet mulighed for at de berørte lodsejere kan fremsende høringssvar/indsigelse
Naturstyrelsen har givet en ultrakort frist på 7 (syv!) dage til, og det er kun direkte berørte lodsejere der kan afgive høringssvar. Høringssvar af generel karakter kan således ikke fremsendes i denne runde. Høringssvar kan afgives på et online system over internettet og skal være Naturstyrelsen i hænde senest på lørdag den 10. december. Landbrugsorganisationerne har protesteret kraftigt mod den korte tidsfrist.
KHL opfordrer til, at du kontrollerer, om der er ændringer i udkastet, som berører din ejendom:
På www.naturstyrelsen.dk kan du se mere om den ekstra høringsperiode og om udkastet til vandplanerne.
Klik her og gå direkte til siden med interaktivt kortet hvor du kan zoome ind på din ejendom og se udpegningerne her...
Vejledning til kortet:
På kortet kan du se hvilke ændringer, der er sket siden den første høring. Ændringerne vedrører nedenstående temaer, som du kan sætte til visning på kortet i menuen i venstre side af skærmen (klik på "VPII supplerende høring", så kommer temaerne frem).
Zoom ind på din ejendom og klik derefter temaerne til én for én (bemærk, at kortet kan være langsomt i perioder med mange brugere).
For at få flere oplysninger frem klikkes på infoknappen "I" og derefter i kortet på den ændring som måtte være relevant for din ejendom. Herfra er det muligt at klikke direkte videre til et billede, hvor der automatisk oprettes en formular hvor man direkte kan afgive og indsende et høringssvar vedrørende den pågældende lokalitet.
Bemærk det er kun lodsejere, som er direkte berørt af de ændrede udpegninger, som kan afgive høringssvar i denne fase. KHL og Landbrug Fødevarer kan ikke afgive høringssvar.
Følgende ændringer i vandplanerne vises på kortet:
Vandløbsstrækninger
• der ikke længere indgår i planlægningen
• med ændret karakterisering
• med nye indsatser
• med indsatser, der er justeret i forhold til tidligere
• der er kommet ind i planlægningen
• der er saltvandspåvirkede
• med ændret indsats i forhold til vandindvinding
Spærringer i vandløb
• der udgår af planlægningen
• med justeret indsats i de kommende vandplaner
• med indsats undtaget i de kommende vandplaner
Søer
• hvor restaurering ikke længere indgår i planlægningen
• med nye eller ændrede restaureringsindsatser
Høringssvar indsendes enten direkte via den automatiske formular (se i vejledningen herover), eller der kan sendes en e-mail til nst@nst.dk eller pr. brev til:
Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø.
Indsendes pr. mail eller brev er det meget vigtigt, at du præcist beskriver hvilken ejendom høringssvaret gælder for – henvis til ejendomsnummeret og/ eller matrikel. Ligeledes at du beskriver præcist hvilken ændring for vandløbet/søen din indsigelser vedrører. Benytter du den automatiske formular er høringssvaret automatisk stedfæstet til den rigtige lokalitet.
Behov for hjælp eller spørgsmål?
Har du behov for hjælp mht. at vurdere hvad ændringerne betyder for din ejendom, eller ønsker du hjælp til høringssvar mv. kan kontaktes:
|
Rasmus Lundegaard
Miljø- og projektkonsulent
tlf. 51 20 17 26 |
 |
Aksel Ravn
Planteavlskonsulent
tlf. 24 41 27 16 |
Har du overvejelser eller spørgsmål ang. KHL's politiske indsats mht. vandplanerne, kontakt venligst:
|
Asger Christensen
Formand KHL
tlf. 20 20 81 69 |
|
Hans Gert Jacobsen
Næstformand KHL
tlf. 21 69 92 64 |
Mere baggrundsinformation om vandplanerne på KHL's temaside om vandplaner - her...