• Baggrund
• Resultater
• Tolkning af resultater generelt

Koncentrationen af nitrat-kvælstof er målt til 5,7 mg total-kvælstof pr. liter i november måned i gennemsnit af i alt 198 drænvandsmålinger foretaget i regi af Dansk Landbrugsrådgivning. Det er kun halvdelen af den årlige gennemsnitlige kvælstofkoncentration, som ifølge modelberegninger normalt vil være i det vand, der løber ud af rodzonen. De målte kvælstofkoncentrationer i drænene er på samme niveau som typiske koncentrationer i vandløb. Koncentrationerne er lave sammenlignet med tidligere drænvandsundersøgelser.

Man kan ikke på grundlag af disse målinger fra en enkelt målerunde sige, at udvaskningen fra rodzonen er lavere end forventet. Det er for det første kun én ud af tre til fem planlagte målinger hen over vinteren. For det andet har november måned været meget tør. For det tredje kan resultaterne være præget af, at noget af vandføringen i en del af drænene stammer fra grundvand, hvor nitratindholdet er reduceret ved denitrifikation.

Når alle tre til fem målinger i løbet af vinteren er foretaget, skal der foretages en analyse af, i hvor høj grad der er tale om grundvandsbidrag til drænene. Så kan vi med større sikkerhed sige noget om udvaskningen fra de målte marker i forhold til det forventede niveau, hvor også efterårets og vinterens vejrforhold tages i betragtning. Det bliver derfor spændende at følge de kommende målinger.

Resultaterne af målingerne fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over målinger af kvælstofkoncentrationer i drænvand i november 2011.

¹⁾ Ekskl. Nordsjælland.

Baggrund
Videncentret for Landbrug har organiseret en monitering af kvælstofudvaskningen gennem dræn. Baggrunden er et ønske fra landmænd om at kende kvælstofudvaskningen fra egne marker. Videncentret har efter samråd med Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (tidligere DMU) opstillet et måleprogram, hvor der udtages vandprøver fra dræn i november, januar og marts. Landmænd har kunnet tilmelde sig direkte til Videncentret og selv udtage prøverne, eller de kunne bestille det lokale rådgivningscenter til at udtage prøverne. Videncentret har suppleret dette med 16 dræn, hvor tre centre har skullet udvælge dræn ud fra opsatte kriterier. Desuden indgår 3 dræn, hvor der i perioden fra 1973 til 2006 er gennemført målinger. Landmænd eller planteavlskonsulenter har karakteriseret det drænede areal med hensyn til jordtype, bevoksning, brug af husdyrgødning mv. samt med informationer om selve drænsystemet.

I data fra prøvetagningen i november indgår 61 prøver udtaget af landmænd, 121 udtaget af planteavlskonsulenter for landmænd og de 16 systematisk udvalgte dræn. Prøverne er udtaget den 14.-16. november. Prøverne er samme dag sendt til analyse på Institut for BioScience. Syv tilmeldte dræn blev ikke prøveudtaget, fordi der ikke løb vand i drænene. Desuden blev der udtaget 11 prøver i afvandingkanaler eller grøfter samt 5 i vandløb.

Resultater
I tabel 2 er vist en oversigt over resultater delt op efter prøveudtagningssted.

Tabel 2. Opdeling efter prøvested

Det laveste indhold er målt i vandløb, men der er kun tale om få målinger. Koncentrationen her er ikke væsentligt lavere end i dræn.

Opdelingen af målinger i drænvand efter landsdele viser, at de højeste koncentrationer af kvælstof er målt i Vestjylland, mens de laveste er målt i Nordjylland.

Koncentrationen af nitrat-kvælstof er lidt højere på arealer, der er oplyst som ”højbundsarealer” i forhold til arealer oplyst som ”lavbundsarealer”.

Koncentrationen i de 10 dræn, der var mere end halvt fyldte på udtagningstidspunktet, er markant lavere end fra resten af drænene. Det kan skyldes en stor grundvandsafstrømning.

Koncentrationen af kvælstof er ikke væsentligt forskellig på de forskellige jordtyper. Koncentrationen af kvælstof er svagt faldende med stigende lerindhold i jorden og er størst på humusjord. En opdeling efter efterårsbevoksningen på arealerne viser, at de højeste kvælstofkoncentrationer er målt under majs og de laveste under frøgræs, slætgræs, roer og udyrkede arealer, dvs. en bevoksning med stor optagelse af kvælstof om efteråret. Der er derimod ikke målt forskel mellem ubevokset jord, vintersæd og marker med efterafgrøder.

Tolkning af resultater generelt
En mere udførlig tolkning af resultater af koncentrationer af kvælstof forskellige steder i det hydrologiske kredsløb kan ses på LandbrugsInfo. Herfra er vist en tabel over typiske koncentrationer, der primært er baseret på målinger i DMU’s Landovervågningsoplande over flere år:

Tabel 3. Typiske koncentrationer af total-kvælstof¹, mg pr. liter. Primært baseret på målinger i DMU’s landovervågningsoplande.

¹⁾ Tabellens værdier er opgivet i total-kvælstof. For drænvand udgør nitrat langt størstedelen af indholdet af total-kvælstof, hvorfor værdierne er sammenlignelige med værdierne i tabel 1 og tabel 2.

Drænvand fra højere liggende arealer består normalt primært af det overskud af vand, der er i rodzonen, når markens vandholdende evne overskrides, fordi nedbøren i en periode er større end fordampningen. Dette drænvand vil have samme koncentration, som vandet i rodzonen. I tabel 3 ses, at en typisk værdi for dette er 13 mg total N pr. liter, men den vil være meget afhængig af efterårsbevoksningen på arealet.

Drænvand på mere lavtliggende arealer kan udover vandet fra rodzonen også bestå af grundvand, som tilstrømmer fra højereliggende arealer. Dette grundvand kan have et meget lavt indhold af nitrat, fordi nitrat under iltfrie forhold i grundvandet kan fjernes med denitrifikation og omdannes til atmosfærisk kvælstof. Koncentrationen af nitrat i drænvand fra sådanne arealer kan derfor være meget lav.

I gennemsnit regner man i Danmark med, at kun ca. 40 pct. af kvælstofudvaskningen fra rodzonen når frem til vandløbet. Resten reduceres i grundvandet eller i vådområder, inden det når vandløbet. Reduktionen af nitrat anses for at være mindst på drænede arealer, fordi drænvandet fra højereliggende arealer ledes væk, så det ikke ledes til grundvandet, hvor nitraten kunne reduceres. Men ved målinger i dræn på lavtliggende arealer måles typisk lave nitratkoncentrationer, fordi det vil bestå af en større eller mindre del grundvand med lavt nitratindhold.

I moniteringen af drænvand 2011/2012 skal landmanden oplyse, om drænene også løber i sommerperioden. Hvis det er tilfældet, tyder det på, at en del af drænvandet stammer fra dybere grundvand. Desuden skal landmanden også oplyse, om det drænede areal er høj- eller lavbundsareal.

I vandplanerne er beregnet hvor meget kvælstof, der løber til de enkelte fjorde mv. Denne beregning bygger på målinger af kvælstof i vandløb og ikke på en beregnet kvælstofudvaskning fra landbrugsjorden. Drænvandsundersøgelsen kan være med til at klargøre, hvor dette kvælstof udledes fra.


Kilde:

Videncentret for Landbrug
Planteproduktion