Log på Kontakt Forside Hjælp Udskriv Tip en ven

Kontaktoplysninger
Niels Bohrs Vej 2
6000 Kolding
T: 76 34 17 00
F: 76 34 17 01
E: khl@khl.dk


Pressemeddelelse - Miljøteknologi 2010 

Miljøteknologi 2010
– Succesrate på næsten 75%


Kort før påske udsendte FødevareErhverv (FERV) endelig de sidste svar til de landmænd, der sidste år havde søgt om støtte fra Miljøteknologi 2010 puljen. KHL har i 2010 skrevet 25 ansøgninger til miljøteknologi-puljen. Ud af de 25 ansøgere har 18 fået helt eller delvist tilsagn, svarende til at næsten 75 % af ansøgningerne har været en succes. Tilsagnene varierer meget i deres beløb, idet der er en spredning fra godt 100.000 kroner og op til over 1,5 million kroner i tilsagn.

 

18 tilsagn ud af 25 ansøgninger er en succes – men ikke for de 7 ansøgere der ikke har fået støtte. Det er dyrt at få skrevet en ansøgning, og hvis udbyttet så er et blankt afslag eller et afslag til alle de væsentlige dele af ansøgningen, er det en meget træls situation. Derfor vil vi igen i år diskutere alle ansøgninger, både med jer der vil søge og med vores kollegaer her i huset og andre steder. Vi skal være overbeviste om, at vi selv tror på ansøgningen, ellers skal vi ikke bruge tid og penge på at søge.

Der kommer også en runde med miljøteknologi i 2011. FERV har endnu ikke meldt ud, hvornår der er ansøgningsfrist i, ligesom der heller ikke er udsendt en vejledning til hvilke områder, der skal prioriteres i 2011.

Læs pressemeddelelsen her...