Vand- og naturplaner - har du skrevet dit høringssvar?
Fristen for at indsende vand- og naturplanerne er lørdag den 9. april 2011. Det er nu du skal i gang med at skrive dit høringssvar.
KHL opfordrer alle medlemmer til at skrive et høringssvar til vandplanerne, uanset om du bliver direkte berørt (fx reduceret vedligehold af vandløb eller genåbning af rørlagte vandløb) eller ”kun” berørt gennem de generelle tiltag (som fx randzoner og efterafgrøder). Der findes heldigvis ingen ”rigtig” måde at skrive et høringssvar på. Alle de høringssvar der kommer ind til Naturstyrelsen i høringsperioden skal læses. Derfor kan ALLE finde ud af at skrive et høringssvar!
For at gøre det lettere for dig at komme i gang med høringssvaret har KHL lavet en vejledning, en skabelon og nogle punkter, som du kan tage udgangspunkt i, når du skriver dit eget høringssvar. Du finder alle materialerne på vores hjemmeside. På hjemmesiden finder du også en række oversigtskort således, at du hurtigt kan se, hvilke dele af vandplanerne, der påvirker dine marker. Du har også mulighed for at rekvirere materialerne ved at henvende dig til KHL.
KHL indgiver, sammen med de øvrige sydjyske landboforeninger, fælles generelle høringssvar på vandplanerne og på flere af naturplanerne i det sydjyske. Der bliver også skrevet generelle høringssvar fra Landbrug og Fødevarer og fra Videncenter for Landbrug. DET ER KUN DIG, DER KENDER FORHOLDENE PÅ NETOP DIN BEDRIFT. Derfor er det vigtigt, at du også selv skriver et høringssvar. Du kan ikke forvente, at de generelle høringssvar omhandler de specifikke forhold på din ejendom.
Du får her skabelon og vejledning, så du selv kan udarbejde et høringssvar.
Randzoner økonomiske konsekvenser mv. ...
Efterafgrøder økomomiske konsekvenser mv. ...
Hvordan skriver jeg et høringssvar...
Hvordan indsendes et høringssvar...
KHL - skabelon til høringssvar...
Se på kort hvilke udpegninger som berører din ejendom:
Vandplanskortene specifikt for KHL's område finder du her ...
Nationale kort til vand- og naturplaner finder du via Naturstyrelsens hjemmeside.
Hvis du ønsker at KHL skal lave dit høringssvar, eller have hjælp til korrektur, kortbilag mv skal du snarest kontakte Planteavlskonsulent Aksel Ravn eller Miljøkonsulent Rasmus D. Lundegaard. Hjælp med høringssvar takseres efter almindelig timetakst.
Et standard høringssvar med et eller to specifikke emner tager cirka 2 timer.
Med venlig hilsen
Kolding Herreds Landbrugsforening
Asger Christensen
Formand |
Aksel Ravn
Planteavlskonsulent |
Rasmus D. Lundegaard
Biolog /Miljøkonsulent |