Log på Kontakt Forside Hjælp Udskriv Tip en ven

Kontaktoplysninger
Niels Bohrs Vej 2
6000 Kolding
T: 76 34 17 00
F: 76 34 17 01
E: khl@khl.dk

Tilmeld dig KHL's gratis nyhedsbrev


E-mail:
Tilmeld
Afmeld


Asger Christensen cykler til Paris - følg ham på ruten... 
  

 

Følg min cykeltur til Paris sammen med Team Rynkeby...


Asger Christensen
Formand, KHL



"584 cykelryttere og 139 hjælpere indsamler penge til Børnecancer-fonden. Turen køres 16.-22. juli og distancen fra Danmark til Paris er ca. 1.200 km. Etaperne er mellem 100-200 km pr. dag.
"



24-07-2011 / I MÅL... fredag d. 22. juli 2011

SÅ NÅEDE VI PARIS... trods noget besvær med at komme uden om motortrafikvejene.
 
Vi blev stoppet af politiet, og de eskorterede os de næste 14 km med blåt blink. Anderledes cykel oplevelse!

På vejen ind til Paris duftede hveden moden. Markerne var store, mellem 50 og 100 ha. Man kan tydeligt se, at de franske bønder må bruge to sække gødning, hvor vi må bruge én.
 
Vi mødtes med alle de andre "Rynker" 10 km fra centrum. Herefter cyklede vi atter med politieskorte, der lukkede alle sideveje , så de 570 ryttere kunne cykle i kortege til Eiffeltårnet. Det kriblede lidt i hårsækkene, når vi som de bagerste kunne se den lange række af gule ryttere.

Stoppet af politiet

Nogle af de seje "Rynker-piger"

Den officielle afslutning på turen tog statsministeren og direktøren fra Rynkeby sig af. De forventer, at årets bidrag til Børnecancerfonden løber op i ca 10 mill. kr., hvilket er det dobbelte af sidste års cykeltur.

Dette var slut på reportagen fra Team Rynkeby Sønderborg 2011, men om en måned starter forberedelserne til 2012-turen.

Venlig hilsen
22-07-2011 / Fra Dinant til Coinpiegne torsdag d. 21. juli 2011
Dagens etape er gået fra Dinant i Belgien til Coinpiegne i Frankrig ca. 8o km fra Paris.

Etapen var på 240 km. Selv med godt vejr var det meget hårdt. Det skyldes det bølgende landskab med mange lange bakker på over 2 km.

Landbrugspolitik og konkurrenceforhold er dybt forskellige ned gennem Europa.
Afgrøderne får det de skal have. Ingen slanger på gyllevognen. Flyvehavre står overalt. Jeg mener ikke, at vi skal efterligne dem. Men vi bliver dømt ude på vores politisk bestemte omkostninger.

I morgen fredag indtager vi Paris. Det bliver fedt...

Venlig hilsen
Ud af Dinant torsdag morgen med floden på vores venstre side
22-07-2011 / Kongeetapen: Fra Gent til Dinant - onsdag d. 20. juli 2011
Onsdag d. 20. juli er Rynkeby Kongeetapen på 130 km, som går fra Gent i Belgien over Adeterne til Dinant.

Midt på ruten er kongebakken Huy, som bliver brugt både i Tour de France, og den belgiske forårsklassisker. Det er en opstigning på 1300 m og med en stigning på mellem 5 og 21 %.
Det trækker tænder ud. En del må gå op. Vi var 4 på vores hold, som tog den 3 gange. Det var ved at gå galt for en af vores deltagere. Hans forhjul eksploderede på vejen ned, hvilket resulterede i, at slangen blokerede forhjulet, og han stod på hovedet. Han kom op og fik nyt hjul på og cyklede op ad Huy.

Det er indkørslen man skal have respekt for. Til tider kommer vi op på over 60 km i timen. Vi havde den fornøjelse i år at overnatte på samme sted som holdet fra Ringe, hvor Statsministeren også var. Han grillede pølser til natmad.

Venlig hilsen
20-07-2011 / 210 km's tur fra Holland til Belgien tirsdag d. 19. juli 2011
Det har været en super dag. 210 km i sol og næsten ingen vind.
 
Vi startede i Holland, cyklede ind i Tyskland, cyklede så ind i Holland og afsluttede endeligt i Belgien.
 
Vi kan konstatere, at vinterrapsen er høstet, og at vinterhveden næsten er klar til at blive høstet. Et særligt kendetegn fra Kiel og hertil Genk i Belgien, er de store allétræer langs landevejene. Et dejligt afvekslende og forskønnende oplevelse i landskabet.

Vores hold på vejen og
 Nordsjælland på cykelstien

Majsene er store i Holland
På sådan en lang rute på over 200 km, kan det være svært at få logistikken til at gå op. Det planlagte fouragerings-pitstop må ændres, da rytterne kører en anden vej end planlagt. Hvad gør man så? Så må maddepotet pakke sammen fra det først opstillede depot og køre hen, hvor rytterne er. Dejligt for rytterne. Lidt surt for madholdet!

Indimellem cykling og maden er der også mulighed for at udveksle synspunkter omkring de udfordringer, som samfundet og erhvervet står over for.

Venlig hilsen
19-07-2011 / Ankomst Hengelo i Holland mandag d. 18. juli 2011
Vi nu kommet til Holland til byen Hengelo.

Det har været 3 krævende dage med modvind og regnvejr noget af tiden, så benene er lidt slidte efter 520 km.

Landskabet har igen været fantastisk - med mange flotte gamle gårde.

Vores oppasser gør et fantastisk godt arbejde med at bespise de våde og sultne cykelryttere.

Venlig hilsen
19-07-2011 / Afgang fra Dybbøl Mølle lørdag d. 16. juli 2011
Afgang fra Dybbøl Mølle med gevær-salut og mange som vinkede farvel. Det var super.

Formålet med turen er at samle penge ind til Børne Cancer Fonden. En pige på 4 og en ung kvinde på 28, begge ramt af børne-cancer, vinkede til os.
 
Vi har nu tilbagelagt to etaper og er ved Oldenburg. Vi cykler igennem et dejligt landskab. Hernede graver man grøfter for at aflede vandet. Herhjemme lader vi grøfterne gro til.

Venlig hilsen
19-07-2011 / På besøg hos Danish Agro onsdag d. 6. juli 2011
 

Det var en fornøjelse at have besøg af jer og høre lidt om konceptet, hvilket jeg synes er
Utroligt prisværdigt.

Jeg ønsker jer en sikker og hyggelig tur til Paris.

Med venlig hilsen
Danish Agro
Markedschef

15-07-2011 / Serviceteamet
Vi er 46 ryttere på Sønderborg holdet. Bag ved og foran os har vi et serviceteam på 11 mand.

Vi har bl.a. en cykelsmed, én læge, to sygeplejersker, én fysioterapeut og nogle til at sørge for vores mad, med på turen. Det eneste, vi skal tænke på, er at cykle mellem depoterne, som er indlagt ved hver ca. 70 km.

Det er fantastisk dejligt, at vi ikke skal bekymre os om lapning af dæk og mad.

På lørdag går det løs. Der er afgang fra Sønderborg Rådhus kl. 8.30 og vi kører med salut fra Dybbøl Mølle kl. 9.00.

I går tirsdag var sidste træningsdag for mig, så nu er jeg klar og i rigtig god form til Touren.


Venlig hilsen
08-07-2011 / Søndag den 3. juli 2011

Formen er ved at indfinde sig. Har i dag været på en tur på godt 100 km i Kolding og Egtved og Randbøldal området. Det er et dejligt varieret landskab med tilpas udfordrende bakker og en fantastik dejlig natur. Jeg har siden nytår kørt ca. 2500 km på den gule cykel.

Jeg er også meget stolt over de landbrugs relaterede firmaer, som har givet sponsor støtte til Børne Cancer Fonden

Vi har så meget natur , som så få benytter, så derfor bliver jeg godt gal i hovedet når mange råber mere natur. Natur passer ikke sig selv, det skal passes.

Venlig hilsen

 



Indlæg pr måned