Risikoen for oversvømmelser bliver mindre, hvis politikerne vil sætte vandløbene fri
Før 2001 var det vandløbenes fornemmeste opgave at lede overfaldevand, drænvand og spildevand væk. Vandløbene var vores naturlige ”afløb”, men så kom miljøkrav indover, og i dag tilstræbes det, at vandløb kan benyttes til vandafledning.
Så siden 2001 er vandløbene vedligeholdt på en miljøvenlig måde, dvs. ingen eller kun lidt oprensning og grødeskæring og mere tilgroning. |
 |
Resultatet er det samme, som når der bygges chikaner på en vej: Trafikken kører langsommere, i myldretiden dannes der kø, og i grelle tilfælde tyr trafikanterne til fortove og nødspor.
Vand gør det samme. Det finder hen, hvor der er plads. I kældre, sommerhushaver og på markerne. Siden ændringen af vandløbsloven har stadig flere landmænd stået i vand til anklerne og set værdier for flere 100.000 kr. rådne væk på markerne, men det har hverken fået medierne til at rydde sendefladen eller politikerne til at reagere. Først nu, hvor byerne rammes.
Med risiko for at lyde som en sur, gammel mand, må jeg sige: Gudskelov. For på Christiansborg vil man putte endnu flere propper i vandløbene. Vi skal have ørreder i alle vandløb, og hverken flora eller fauna må bære præg af, at der bor 5,5 mio. mennesker i Danmark. 7.300 km vandløb skal belægges med yderligere restriktioner.
Forhåbentlig kan det voldsomme skybrud over København fungere som en øjenåbner, så politikerne genvinder deres realitetssans. For problemet bliver ikke mindre. Mere og mere jord bebygges, så regnvand ikke kan sive naturligt ned, men skal ledes ud via kloaker, samtidig lover klimaforskere mere regn fremover.
De politiske reaktioner er at udvide kloaknettet. Men det hjælper ikke stort, når det videre afløb – vandløbene – er stoppet. Vandløbene må derfor sættes fri, hvis oversvømmelserne skal mindskes. Rul vandløbsloven tilbage fra før 2001, så vandafledningen genvindes. Kik til Tyskland, her passes og plejes vandløbene, så vandet kan komme væk. En billig og enkel problemløsning.