Kan vi være her?

Jeg har tit lyst til at spørge politikerne: Kan vi være her? Jeg tænker ikke på flygtninge og asylsøgere, men på landbruget - og som landmand føler jeg ikke, det er tilfældet. Dertil ligger politikernes opfattelse af virkeligheden alt for langt fra min.

Landbruget har gennem de seneste 20-25 år reduceret udledningen af kvælstof, fosfor og ammoniak med mellem 50-75 pct. og bruger 60 pct. mindre af det aktive stof i pesticider end tidligere.

Det burde udløse en del point på accept-skalaen, alligevel står vi nu overfor de mest omfattende natur- og vandplaner nogensinde - det er ministerens egne ord. Endda i en tid, hvor den økonomiske krise har ramt erhvervet hårdt, og danske særkrav handicapper os voldsomt i forhold til konkurrenterne.

Må vi røre os?
Landbruget arbejder hele tiden på at begrænse den påvirkning, vi har på miljø og natur, men landbrug er nu engang lig med agerdyrkning, og det kan ikke gøres uden at sætte sig spor i naturen.
Derfor gør det mig vred, når den politiske hensigt med planen er, at vandmiljøet ”kun må afvige lidt fra, hvad man kan forvente i vandløb, der er upåvirkede af mennesker.”
Jamen, vi er 5,5 mio. mennesker i Danmark. Er det meningen, at vi skal sidde helt stille uden at forbruge eller producere for ikke at forstyrrer miljøet?

Ydermere står vandplanerne fagligt står på et meget tyndt grundlag. F. eks. hviler kravet om efterafgrøder på målinger fra 1970, altså fra før indsatsen for et bedre miljø og de resultater, det har givet. Desuden mangler der konsekvensberegninger for det enkelte landbrug og for erhvervet som helhed. Masser af landmænd aner i dag ikke, om de nye planer bogstaveligt talt sætter deres produktion på porten. Hvis politikerne vil realisere vand- og naturplaner, kan de købe al den landbrugsjord, de skal bruge, til markedsprisen.

Ærgerlig fremfærd
Den politiske fremfærd er ærgerlig, fordi landbruget rent faktisk er svaret på en del af de problemer, Danmark slås med, f.eks. de blodrøde tal på finansministerens bundlinje. Landbruget er en af de mest stabile indtjeningsfaktorer med en eksport i år på 64 milliarder kroner og et pænt samfundsbidrag fra de ca. 150.000 ansatte i fødevareerhvervet.

Landbruget kan levere biogas via husdyrgødning, energiafgrøder til varmeværker og biobrændstoffer til transportsektoren. Sammen med vind og andre alternativer kan det gøre Danmark til herre i eget hus uden afhængighed af arabiske og russiske eneherskere og en svingende råoliebørs.

Landbruget er det eneste erhverv, der er bundet til landdistrikterne. Jorden kan jo ikke flyttes til Kina. Vi kan derfor være redningsplanken i de områder, der udsultes på grund af centraliseringen i den offentlige og private sektor. Over 10 procent af arbejdspladserne i udkantsdanmark kommer fra fødevaresektoren.

Måske er det hårde ord her ved årsskiftet, men politikernes sado-masochistiske forhold til landbruget er uansvarligt og nærmer sig landsskadelig virksomhed.

Landbruget har meget at byde på, såfremt rammerne og den politiske vilje er til stede. Derfor lyt til nationalbankdirektøren og skru ned for ambitionerne, lyt til professor i statskundskab, Peter Nedergaard, der kalder landbruget uundværligt for Danmark. Lad os sammen diskuterer, hvordan vi som samfund og erhverv kan skabe vækst – også under hensyn til natur og miljø. Det kunne være spændende.

Asger Christensen Formand for Kolding Herreds Landbrugsforening